Hvert år, i uge 38, sætter ADHD-foreningen ekstra fokus på ADHD.

I år fokuserer ADHD Foreningen – Næstved/Faxe/Stevns på de steder i vores lokalområde, hvor der gøres en ekstra indsats for at inkludere mennesker med ADHD, i positive fællesskaber og oplevelser.

Derfor sætter de fokus på de mange fritids- og kulturtilbud, der giver personer med ADHD muligheden for at deltage på lige fod med andre.

De har brug for jeres hjælp!

Kender du et sted (sportsklub, skydning, ridning, spejder eller lignende), som inkluderer mennesker med ADHD? Og hvad gør de for at inkludere mennesker med ADHD?

Hvis du har et bud, så hører lokalforeningen gerne fra dig. Du kan enten skrive til dem på nfs@adhd.dk eller kommentere opslaget på deres Facebook – lige her.

Foto: ABW