Hver dag hjælper Coloplast stomiopererede over hele verden med at leve med stomi i hverdagen. Ved at udvikle kolostomiposer og tilbehør i tæt samarbejde med brugerne og det professionelle sundhedspersonale, kan de afhjælpe ethvert behov. Du kan derfor være helt tryg, når du vælger stomiprodukter fra Coloplast.

For langt de fleste kan det være en udfordring at finde de rette kolostomiposer og tilbehør. Du skal hele tiden overveje, hvilke fordele og egenskaber du har brug for alt efter situationen. Det er nemlig ikke helt ligegyldigt, om du skal ud og spise med familie og venner, i svømmehallen eller motionere.

Hvis du skal ud en aften med familie eller venner, kan en high out-put stomipose mindske risikoen for lækage. På samme måde kan en større stomipose være med til at give dig en uforstyrret nattesøvn. Skal du i svømmehallen eller motionere, kan det være praktisk med en mindre stomipose, der fikseres på kroppen for bedre bevægelsesfrihed, og som ikke fylder for meget.

Der kan altså være behov for forskellige stomiposer alt efter situationen. Det vigtigste er, at du finder en løsning, som du føler dig tryg og sikker ved. Uanset dit behov kan du finde en løsning hos Coloplast.

Hvad er en kolostomipose?

En kolostomipose er en lukket pose, som typisk er forsynet med et kulfilter, for at luft fra tarmen kan passere ud igennem posen. Samtidig sikrer kullet i filteret, at lugten filtreres fra. Men hvis outputtet fra din stomi er ekstra flydende, kan en tømbar pose være bedre.

I sortimentet hos Coloplast kan du finde både 1-dels og 2-dels stomiposer i forskellige størrelser. Faktisk anvender rigtig mange flere størrelser stomiposer, alt efter om det er til dags- eller natbrug. Der kan nemlig være stor forskel på volumen af output på forskellige tidspunkter i løbet af døgnet hos den enkelte.

Vælg kolostomipose efter din kropsform

Vi har alle forskellige mål og kropsformer. Nogle har ardannelse, andre har folder, ujævnheder og brok. Når du skal vælge din kolostomipose, er det vigtigt, at den passer til din kropsform, så du bevarer en sikker vedhæftning, hvad enten du har en flad, indadvendt eller udadvendt kropsprofil.

Helt grundlæggende skelnes der mellem 3 kropsformer:

1. Flad: Hvis området omkring din stomi er på samme niveau som din mave, har du en flad kropsform og der vil det ofte være en god idé med et fladt produkt.

2. Indadvendt: Hvis området omkring din stomi skaber en fordybning, har du en indadvendt form og der vil det ofte være en god idé med et konvekst produkt.

3. Udadvendt: Hvis området omkring din stomi er hævet eller buet, har du en udadvendt form og der vil det ofte være en god idé med et konkavt produkt.

Din krop vil med stor sandsynlighed forandre sig over tid. Det kan bl.a. skyldes vægtøgning, eller du kan udvikle en bule omkring stomien. Det er derfor ikke sikkert, at den pose du får på sygehuset, er den pose, du skal bruge altid. Har du problemer, eller er du ikke tilpas med din nuværende kolostomipose, så prøv et andet produkt. Der er med garanti et andet stomiprodukt, der passer til din hud, facon og behov.

Bestil gratis vareprøver hos Coloplast 

Er du i tvivl om, hvilke stomiprodukter eller tilbehør du bør vælge til din kolostomi, kan du bestille gratis vareprøver hos Coloplast. På den måde kan du gøre dine egne erfaringer med de forskellige produktvarianter for at finde netop de, der gør din hverdag lettere.

Det eneste du skal gøre, er at udfylde en formular på Coloplast.dk med hvilket produkt, du gerne vil bestille, din brugerbaggrund og stomitype samt dine kontaktoplysninger – så leverer de din bestilling inden for 24 timer på hverdage, og der er fri fragt på alle ordrer. Du kan også ringe direkte til kundeservice.

Når tryghed betyder alt 

Vil du vide mere om, hvordan du anvender dine kolostomiposer og får mest ud af dit tilbehør? Eller ønsker du rådgivning om, hvordan du bedre kan leve med stomi i hverdagen? Så er du altid velkommen til at kontakte stomisygeplejerskerne hos Coloplast, som alle har tavshedspligt.

En kolostomipose er en lukket pose, som typisk er forsynet med et kulfilter, for at luft fra tarmen kan passere ud igennem posen. Pressefoto.