Bikubens Fusionsfond i Næstved v/ Danske Bank har doneret 20.000 kroner til EUC Sjælland med det formål at støtte op om aktiviteter, der fremmer håndværksfagene.

Formand for Bikubens Fusionsfond i Næstved v/ Danske Bank, Ole Madsen (t.h) og filialdirektør for Danske Banke Næstved, Bjarke Truelsen (t.v.) overrakte 20.000 kr. til direktør for EUC Sjælland, John Norman og elever på EUC Sjælland. Pressefoto.

Bikubens Fusionsfond i Næstved v/ Danske Bank støtter op om almennyttige og kulturelle formål i Danske Banks område ved Næstved, og ifølge formanden, Ole Madsen, er fonden glad for at kunne bidrage med at sætte fokus på aktiviteter i forbindelse med at fremme håndværksfagene.

– Samfundet har behov for håndværkere, og mennesker der arbejder praktisk. Vi vil gerne støtte op om håndværksfagene og de dygtige elever, der bliver fremtidige rollemodeller og vise, at der er prestige i at være en dygtig håndværker, fortæller han.

Sammen med Bjarke Truelsen, filialdirektør for Danske Bank Næstved, var han forbi EUC Sjælland med en check på 20.000 kr. Beløbet skal støtte op aktiviteter i forbindelse med Skillskonkurrencer og den behårde træning, der blandt andet omfatter materialer, vejledning og mentaltræning.

– Det er vigtigt for os, at bakke op om dét at være håndværker. Samfundet kommer til at mangle praktiske hænder og eksperter på det område. Og så er fondens fokus at bakke op om lokale initiativer,” siger Bjarke Truelsen.

EUC Sjælland deltager i og afholder løbende Skillskonkurrencer, hvor folkeskoleelever, deres forældre og erhvervsfolk vil komme og overvære konkurrencerne. I forbindelse med Skillskonkurrencerne skal talenttrænere løbende uddannes og talenter coaches mentalt for at skire succes.