Rønnebæksholm byder på en række spændende sensommerbegivenheder.

Vandrefestival 2020
I år deltager Rønnebæksholm med en vandretur til Vandrefestivalen 2020. Lørdag 15 august. kl. 10.00 kan man komme med på turen Kunst og kærlighed.
Læs mere om turen og tilmelding her. 

Performance til afrunding af Astrid Holm & Co.
Lørdag 29. august kl. 13.00 afholdes en udendørs event i Rønnebæksholms park. Her vil billedkunstner Augusta Atla lave en installation og performance.
Efterfølgende vil der være en samtale mellem Augusta Atla og den finske kunstner Nastja Säde Rönkkö. Afsluttende vil kunstner Sonja Strange lave et performativt værk Fællessang ’Forglem os ej’.
Information om program og tilmelding følger.

Sommerkoncerter
Falgren & Friends koncert d. 2. august kl. 15.00
Til denne Falgren & Friends koncert har Bjarke inviteret sanger og guitarist Jens Lysdal og bassisten Jon Bruland med på scenen.
Praktisk info
Sted Herskabsstalden kl 15.00 (Dørene åbner kl 14.30)
Pris: 100 kr. Billetter kan også købes via billetten.dk. (Normal pris 200 kr, Sommerrabat, til og med 9. august har vi 50% på alle billetter)

Falgren & Friends koncert d. 16. august 2020 kl. 15.00
Til denne Falgren & Friends koncert hylder vi en af de største flamenco kunstnere i vor tid, Paco de Lucia. Med besøg af hele 6 musikere på scenen. Guitaristen Poul Jacek Knudsen er kapelmesteren i trioen “Flamenco Passion” som består af Poul Jacek Knudsen (guitar), Nicolai Land (bas) og Anders Pedersen (cajon/percussion). Sammen med trioen kommer Mathias Heise (mundharpe), Mikkel Nordsø (guitar) og Bjarke Falgren (violin).
Praktisk info
Sted Herskabsstalden kl 15.00 (Dørene åbner kl 14.30)
Pris: 200 kr. Billetter kan også købes via billetten.dk.

Hvis vejret tillader det bliver koncerterne muligvis udendørs.

Foto: ABW