Fiskeri- og bymuseet Karrebæksminde byder på en spændende udstilling med Lizzie Røpke og Nena Maibom i perioden 20. juni – 26. juni 2020. Der er fernisering den 20. juni 2020 kl. 11.30-13.00.

“Jeg maler abstrakte billeder med akryl. Mine malerier er inspireret af naturen, årstid, vejrets evige skifte og sindets vildskab. Jeg er optaget af spillet mellem himmel og jord… fra solskin til slørende tågedis… fra dyb stilhed til torden bulder. Maleriet udvikler sig jo helt på egne præmisser,” fortæller Lizzie Røpke, der er fra Sakskøbing.

“Jeg maler abstrakt med akryl, jeg leger med metaller, kobber, messing, skiffer, sten og modellering. Jeg er glad for farver, og bliver inspireret af hvad jeg finder i naturen, især den norske natur sætter mine tanker i gang,” tilføjer Nena Maibom, som er fra Næstved.

Kom og besøg museet. Der er gratis adgang.

Alleen 38A, Karrebæksminde