Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 2020/03/16 til 2020/03/24.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

NÆSTVED: Cannabis og kokain
På Østre Ringvej i Næstved kontrollerede politiet mandag klokken 17.11 en 18-årig mand fra Fyn, der viste sig at have en klump cannabis på 1,33 gram og en pose med 1,0 gram kokain på sig. Han blev sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer.

NÆSTVED: Afbrænding af affald
Politiet fik mandag klokken 15.00 en anmeldelse om, at der blev brændt noget affald af ved en beboelsesejendom lidt uden for Næstved. Det var blandt andet gamle møbler og træ, der var imprægneret og malet. Da politiet kom, blev en 54-årig mand sigtet for at overtræde beredskabsloven. Husk – reglerne for afbrænding af affald gælder stadig, også selvom den lokale genbrugsplads for tiden kan være lukket.

NÆSTVED: Halvnøgen cowboy
Politiet fik mandag klokken 22.15 en anmeldelse om, at der gik en mand rundt ved Svendborgvej i Næstved, der kun var iført cowboystøvler og cowboyhat. Det viste sig at være en ældre mand, som politiet vurderede ikke var i stand til at tage hånd om sig selv. Han blev derfor kørt til sygehuset til kontrol.

NÆSTVED: Stjal gummiged – standset på hjul
Søndag klokken 23.18 blev der stjålet en 5,5 tons gummiged, der stod ved noget vejarbejde på Maglegårdsvej i Næstved. Et vidne så gummigeden luske afsted ad Rønnedevej, og her fik politiet også kontakt med føreren. Det var en 38-årig mand fra Faxe Ladeplads, som erkendte at han havde stjålet maskinen. Han var nu på vej hjem med den, og han indrømmede, at han ville sælge den videre. Turen standsede dog her, for den 38-årige blev anholdt og sigtet for tyveri. Han blev afhørt på politistationen i Næstved og løsladt igen klokken 3.10.

NÆSTVED: Hærværksmand fanget
Politiet fik i nat klokken 1.45 en anmeldelse om, at nogle mænd var i gang med at ødelægge postkasser og knuse sidespejle på flere parkerede biler på Rolighedsvej i Næstved. Kort efter var en politipatrulje fremme, og selv om hærværksmændene forsøgte at løbe væk til fods, blev den ene hurtigt fanget. Det drejer sig om en 18-årig mand fra byen, som blev anholdt og sigtet for hærværk og salg af euforiserende stoffer, da betjentene fandt flere poser med hash, og andre ting, der kunne indikere, at han solgte det videre.

NÆSTVED: Smed affald på p-plads
Politiet fik mandag morgen en anmeldelse om, at der på et tidspunkt i løbet af weekenden var smidt en bunke affald i gården til virksomhed i Ringstedgade i Næstved. I en af skraldeposerne var der kvitteringer og andre papirer med navn på. Det førte frem til, at en 30-årig mand fra Nørre Alslev senere på formiddagen blev sigtet for overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven. Han forklarede til politiet, at han havde smidt affaldet på stedet, men at han ville afhente det på et senere tidspunkt.

NÆSTVED: Knuste rude i lejlighed – sigtet for hærværk
Tirsdag klokken 2.20 blev politiet kaldt til en lejlighed på Karrebækvej i Næstved, hvor der var blevet kastet en sten mod en rude i en lejlighed, så et af lagene i ruden blev knust. En 23-årig mand fra lokalområdet blev umiddelbart efter sigtet for hærværk.

NÆSTVED: 19-årig sigtet for salg af stoffer
Fredag eftermiddag kørte en politipatrulje på Parkvej i Næstved, da betjentene så en knallertkører, som de gerne ville tjekke. Han havde dog ikke lyst til at tale med politiet og forsvandt ad et stisystem. Lidt senere så betjentene den samme knallert på Nygårdsvej, og føreren forsøgte at stikke af – efter at have smidt knallerten fra sig i løb. Han blev dog hurtigt standset af politiet. Det var en 19-årig mand fra Næstved, og det viste sig, at han havde 33 små poser med hver 1,2 gram hash på sig. Den 19-årige blev derfor anholdt klokken 16.00 og sigtet for salg af ulovlige stoffer. Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 17.36.

NÆSTVED: Bil blev beslaglagt
En patrulje bemærkede lørdag klokken 19.11 en bil, der kom kørende på Fabriksvej ved Havnegade. Det viste sig, at føreren ikke havde kørekort til at køre bilen, og da det ikke var første gang, at han var blevet taget i at køre uden kørekort, blev hans bil beslaglagt på stedet. Det var en 52-årig mand fra Nykøbing Falster. Han blev sigtet for at køre uden førerret.

NÆSTVED: Råbte og kom med krænkende udtalelser
Søndag klokken 20.14 blev politiet kaldt til banegården i Næstved, hvor en mand havde larmet og råbt op i et tog, og han var kommet med en stribe krænkende udtalelser til en anden, kvindelig passager. Det var en 33-årgi mand fra Hillerød, og han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og for blufærdighedskrænkelse.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Fuglebjerg Benediktevej Hus Lørdag klokken 13.00 – 16.00 Ure
Næstved Primulavej Hus Onsdag klokken 08.00 – 18.00 Intet stjålet

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar  
Næstved Fensmarkvej Lørdag kl. 01.20 29-årig mand fra Næstved Spirituskørsel
Næstved Tirsdag klokken 07.00 – 12.30 Tre sigtet for at have benyttet håndholdt mobiltelefon, en sigtet for ikke at have trekant bagpå traktor, en sigtet for at overskride spærrelinje ved overhaling, en sigtet for ikke at have kørt med sikkerhedssele, en sigtet for at have kørt på en ulovlig knallert, en sigtet for ikke at tegnet forsikring til knallert, en sigtet for ikke at have indregistreret sin knallert og en sigtet for at køre på knallert, selvom pågældende var frakendt førerretten.  
Næstved Tirsdag klokken 16.00 – 19.00 En sigtet for at have benyttet håndholdt mobiltelefon, en sigtet for ikke at have indregistreret sin bil, en sigtet for at have benyttet håndholdt mobiltelefon på cykel, en sigtet for fejl og mangler ved køretøj, en sigtet for ikke at have trekant bagpå traktor og en sigtet for svingning i rundkørsel uden tegngivning  
Næstved Mandag klokken 07.00 – 13.00 To sigtet for have kørt på ulovlig knallert, to sigtet for fejl og mangler ved køretøj, en sigtet for ikke at have medbragt kørekort, en sigtet for ikke at have medbragt forsikring, en sigtet for at lade sig befordre på knallert, en sigtet for at befordre passager på knallert, fire sigtet for at have benyttet håndholdt mobiltelefon og to sigtet for at have kørt for hurtigt i 50 km/t zone  

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Næstved Chr. Winthers Vej Mandag kl. 14.50-16.51 ATK –
bestilt færdselskontrol
59 6 50 km/t 67 km/t
Fuglebjerg Rejnstrupvej Lørdag klokken 9.12-11.12 ATK –
bestilt færdselskontrol
106 9 60 km/t 90 km/t Et klip
Tappernøje Strandvejen Fredag klokken 8.06-11.25 ATK –
bestilt færdselskontrol
133 39 50 km/t 83 km/t Ni klip
Fuglebjerg Lindekrogvej Torsdag klokken 13.03 – 15.10 ATK – bestilt færdselskontrol 8 80 km/t 68 km/t
Næstved Slagelsevej Torsdag klokken 09.25 – 12.00 ATK 291 60 50 km/t 80 km/t 10 klip
Holme-Olstrup Landevejen Onsdag klokken 08.39 – 11.28 ATK 822 24 60 km/t 90 km/t 3 klip
Holme-Olstrup Landevejen Onsdag klokken 12.10 – 14.11 ATK 754 65 50 km/t 74 km/t 6 klip
Foto: ABW