Næstved er fyldt med omsorgsfulde dyrevenner. Det viser den store opbakning, som Maxi Zoo Næstved netop har oplevet til årets valentinsgåtur. Her kunne man støtte Dyrenes Beskyttelse ved at deltage i en fælles gåtur, og Næstved var én af de byer, hvor der blev samlet ekstra meget ind – nemlig hele 1.900 kr. Et beløb, der nu går direkte til de mest udsatte hunde i landet.

Næstved har igen vist sig at være særligt gode til at hjælpe dyr i nød. I forbindelse med årets valentinsgåtur i midten af februar, som har til formål at støtte udsatte hunde i nød, var der nemlig i år ekstra stor opbakning fra byens borgere og deres søde vovser – hvor hele 38 deltog. Det gør Næstved til én af de byer i landet, som denne dag fik samlet allermest ind til Dyrenes Beskyttelse og de udsatte hunde i nød, der har brug for ekstra kærlighed.

Den store kærlighed til udsatte dyr fra byens borgere viste sig også i årets første måneder, hvor man i alle landets Maxi Zoo-butikker kunne donere penge til vilde fugle ved at købe et sødt hjerte af fuglefrø. Maxi Zoo kan derfor nu overrække i alt 131.840 kr. fra de to indsamlinger til Dyrenes Beskyttelse fra landets dyreelskere – ikke mindst med stor og taknemmelig hjælp fra borgere og kæledyr i Næstved.

Pressefoto
Del på sociale medier