Søndag 16. februar 2020 optræder sanggruppen UNODERNE igen til fordel for SOS Børnebyerne – men denne gang er det på den tidligere Gardehusarkaserne på Kasernevej 17 i Næstved.

Det er lidt af et vovestykke af flytte UNODERNE fra Fensmark til Næstved. For UNODERNE har optrådt adskillige gange i Folkecafeen, Fensmark. Denne gang optræder UNODERNE på den tidligere Gardehusarkaserne i Næstved. Også denne gang optræder sanggruppen som altid gratis for at støtte SOS Børnebyernes arbejde med forældreløse og udsatte børn – denne gang i det afrikanske land, Etiopien.

Gæsterne til cabareten kan købe kaffe, te, drikkevarer og hjemmebagt kage i pausen. Dørene åbnes kl. 12.30, og entreen koster 75 kr.

Der er lotteri og tombola med præmier sponseret af Næstveds forretninger.

Der kan kun betales med kontanter og Mobile Pay, og der kan købes billetter ved indgangen.

DRØMMEN OM EN STOR FAMILIE – HISTORIE FRA ETIOPIEN
Meaza og Abebe fik kun ét biologisk barn. ”Vi ville gerne have haft flere, men der kom ikke flere til os,” siger Meaza.

Marcia. Foto: Lars Just

Men det skulle ikke stoppe dem i drømmen om en stor familie. En dag for fire år siden gik Meaza op for at registrere sig selv og sin mand som vordende plejeforældre. ”Vi elsker børn. Vi har så meget kærlig at give, og der er så mange børn, der ikke har nogen familie,” forklarer hun.

Kort tid efter blev hun og Abebe forældre til lille Marcia. Marica var kun en måned gammel, da hun kom ind i familien. Hun var blevet fundet på gaden som ganske spæd, og ingen kendte noget til hverken hendes mor eller far.

Det var ikke kun hos Meaza og Abebe, at den lille baby bragte stor lykke. Marcias nye storesøster Mary er født med et mentalt handicap, der gør, at hun ikke kan klare sig selv. Hun er 26 år og bor hjemme hos sin mor og far. ”Før i tiden var Mary meget ensom og holdt sig lidt for sig selv. Men da Marcia kom til vores familie, livede Mary op. Hun har lige fra starten været utrolig kærlig over for Marcia. Hun leger hele tiden med hende og passer på hende,” fortæller Meaza.

Meaza og Abebe er i gang med at adoptere Marcia. For at en plejefamilie kan få lov til at adoptere, skal de kunne klare sig uden hjælp fra SOS Børnebyerne. Når de kan det, kan de gå i gang med en officiel adoptionsbehandling.