Vi har travlt som aldrig før, og når tiden er knap, er det ofte madlavningen, vi nedprioriterer. Tanken om at skulle hjem og lave en tærtedej fra bunden eller hakke en stor skål salat kan virke uoverskuelig efter en lang dag på job eller skole. Sund mad er sjovt nok det, der oftest tager længst tid at tilberede, hvilket gør, at man i stedet går efter de nemme løsninger, som førhen har været forbundet med usund og kalorietung mad. Men take away mad er slet ikke kun lig med pizza, pommes frites og burger længere. Der er kommet et utal af sundere alternativer, du kan købe eller få leveret lige så hurtigt og nemt.

Det er i de fleste byer, både store som små, at take away hitter, og maden er ofte ikke længere væk end et par fingerstrøg på mobilen. En af de store sunde madtrends for tiden er de æstetiske og meget fotogene poke bowls, der er en form for sushi-salat, som du blandt andet kan få som take away på Amager og flere andre steder. Det er især blevet retter fra de asiatiske køkkener, der er blevet et hit at bestille, da de indeholder masser af protein, grøntsager og smag.

Det er i de fleste byer, både store som små, at take away hitter, og maden er ofte ikke længere væk end et par fingerstrøg på mobilen. Foto: ABW

Take away gør manges liv nemmere, og med en lille online bestilling kan du få noget af den bedste mad fra Indien, Thailand, Japan, Italien eller Libanon bragt lige til døren, uden du behøver at rejse dig fra sofaen. Så bliver det næsten ikke nemmere at få et lækkert og velsmagende måltid. Og ikke nok med at maden smager lige så godt, som når du sidder på restauranten og spiser det, så er de fleste take away steder også blevet gode til at anvende cool og praktisk emballage, så det også er nemt at spise i parken, i bilen eller have med i cykelkurven. Det gør det nemt at skabe nogle hyggestunder både ude og hjemme, uden man selv har skullet i gang med at pakke den store picnic kurv.

Det er dog ikke kun mad fra de mere eksotiske køkkener, der er at finde som take away. Gode gammeldags danske retter som stegt flæsk med persillesovs, boller i karry eller smørrebrød er også at finde i udvalget. De typer retter, som mange elsker og er opvokset med, men også de retter, mange ikke selv gider eller kan finde ud af at lave fra bunden. Men der er ingen grund til at undvære det.

Markedet for take away er hele tiden under udvikling, hvilket også kan ses på det voksende antal af nyåbnede restauranter med deres nye former for sunde og lækre retter. Det er også blevet utrolig nemt at bestille take away mad i dag. Man kan selvfølgelig stadig selv bevæge sig ud og hente det, men der er kommet mange nye leveringsmuligheder til fra forskellige firmaer, så det største problem efterhånden er at vælge mellem de restauranter, de forskellige udbydere leverer fra. Det er i hvert fald ikke længere svært at vælge det sundere alternativ, selvom man er super sulten, og det bare skal gå hurtigt, hvilket de fleste nok værdsætter.