3. års elev på Talentskolens Kunstlinje Carl-Johan Paulsen er i fuld gang med at søge ind på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Som en del af optagelsesprøverne har han skabt soloudstillingen Bibelske og Astrologiske iscenesættelser, som kan opleves i Talentskolens Projektrum i Kunsthal Rønnebækholm.

I materialer som keramik, video, fotografi og gips har Carl-Johan skabt værker med fortællinger fra hebraiske myter om kvindeforkæmpere og bibelske forståelser af seksualitet til moderne astrologi og nutidens lgbtq+ problematikker. Carl-Johan åbner for manipulerede oversættelser, glemte fortællinger og nye fortolkninger af Bibelen. Carl-Johan bruger også sig selv i kunsten for eksempel i et videoværk, hvor han har dokumenteret hele sit 21. år, som karakter i videoværker og i performancen Kapitel 13.

Kom forbi d. 23/2 kl. 14-16 til den officielle åbning af udstillingen, hvor performancen også vises. Ved deltagelse i arrangementet er der gratis entré til udstillingen “Astrid Holm & Co”.

For information klik her.

Foto: Rønnebæksholm