Siden 2012 har Sundhedsstyrelsen ført regnskab over antallet af klamydiatilfælde i Næstved Kommune for unge i alderen 15-29-årige, og dugfriske tal afslører, at antallet af diagnosticerede tilfælde er højere end nogensinde.

Sundhedsstyrelsen har de seneste år udgivet en officiel rapport på årsbasis, der blandt andet viser antallet af klamydiatilfælde for 15-29-årige i de forskellige danske kommuner. Mere præcist viser rapporten, hvor mange indbyggere per 1000 i den pågældende aldersgruppe, der testes positive for den mest udbredte sexsygdom.

De nyeste tal udkom i dag, og de afslører, at antallet af diagnosticerede klamydiatilfælde i Næstved Kommune i alderen 15-29 år er det højeste nogensinde.

Helt præcist blev 28,7 per 1000 i den omtalte aldersgruppe testet positive for klamydia i det forgangne år, hvilket altså er det højeste antal i alle de år, hvor Sundhedsstyrelsen har ført regnskab. Herunder følger en grafisk illustration over udviklingen i tallene fra 2012 til 2018.

Drag ikke forhastede konklusioner
Hos netportalen Temptations.dk, hvor man hjælper danskerne til et sjovere og mere sikkert sexliv, læser man hvert år Sundhedsstyrelsens rapport med stor interesse og nysgerrighed for at se, om det informationsarbejde omkring forebyggelse, man bidrager med, bærer frugt i det samlede regnskab.

”Når vi og så mange andre organisationer udfører et så stort informationsarbejde omkring sikker sex, som vi gør, er det naturligvis rigtig trist at se, at antallet af klamydiatilfælde har nået rekordhøjder i Næstved Kommune,” udtaler medindehaver Casper Ellam Schou, inden hans kompagnon Jesper Nørskov Jensen overtager:

”Vi ved dog også godt, at der gemmer sig en masse nuancer i tallene, og derfor er vi også varsomme med at konkludere noget endegyldigt. Stigningen i antallet af diagnosticerede klamydiatilfælde blandt unge i Næstved Kommune behøver nemlig ikke at være en entydigt skidt ting. Denne stigning kan jo sagtens være et udtryk for, at langt flere kommer til lægen og bliver tjekket for sygdommen, hvilket ubestrideligt må anses som værende en god ting.”

Flest vækstpunkter for mændene
Rapporten afslører ydermere, at mænd procentuelt oftere har sygdommen end kvinder i Næstved Kommune. Nærmere bestemt var positivraten for mænd i alderen 15-29 år i 2018 26,3 %, mens den for kvinder blot var 19 %.

Der hersker en stereotyp om, at mænd ikke er glade for at gå til lægen, og kigger man på testraten i Næstved Kommune i denne konkrete sag, kunne noget tyde på, at stereotypen er sand. Tallene afslører nemlig, at kvinderne i det forgangne år har været væsentlig bedre til at komme til lægen og blive testet, end mændene har. Testraten hos mændene lå i 2018 på 6,8 %, mens den for kvinderne lå på 21,2 %.