Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 2019/10/28 til 2019/11/05.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

SPRITBILISTER
Retten i Næstved afsagde i går eftermiddags dom i en grov voldssag fra Korsør, som skete om aftenen den 26. august i år på Linde Allé. Fem unge mænd er blevet idømt ubetingede fængselsstraffe mellem 1 år og 3 måneder og 1 år og 8 måneder for et groft overfald på en 26-årig mand, som blev slået og sparket og stukket med en kniv, saks eller lignende i ryggen. Episoden skete på baggrund af en forudgående konflikt i lokalmiljøet. De tiltalte ankede dommen på stedet, og retten bestemte, at de fortsat skal være fængslet under anken.

En 30-årig mand fra Næstved blev anholdt fredag klokken 15.01 og sigtet for at sælge stoffer, efter at politiet havde taget ham med fire klumper hash, der var fordelt i nogle mindre salgsposer. Han havde desuden en telefon på sig, der så ud til at være blevet brugt til salg af stoffer. Han blev løsladt igen klokken 17.59.

Sammen med SKAT og Arbejdstilsynet gennemførte politiet onsdag en kontrolaktion mod social dumping. En byggeplads i Næstved, en i Holme-Olstrup og en i Nykøbing blev tjekket, og her blev der ikke konstateret nogen overtrædelser.

Efter et tip rykkede flere politipatruljer mandag formiddag ud til en ejendom på Østmøn. Der blev fundet ca. 30 kg hamp, 101 hampplanter og 15 gram amfetamin på stedet, og to mænd blev sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om salg af ulovlige stoffer. Den ene en 47-årig mand blev afhørt på stedet, men en 55-årig mand blev anholdt klokken 10.00 og taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 18.40.

Natten til mandag standsede politiet en 35-årig mand på Østre Ringvej i Næstved. Den bil, han kørte i, var netop stjålet, og politiets efterforskning viste efterfølgende, at der var knust ruder i flere biler på Parkvej i Næstved og stjålet forskellige genstande. Den 35-årige blev anholdt klokken 1.35 og taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 17.17. Han er sigtet for en stribe tyverier og hærværk.

HÆNDELSER

NÆSTVED: Salg af stoffer
En 30-årig mand fra Næstved blev anholdt fredag klokken 15.01 og sigtet for at sælge stoffer, efter at politiet havde taget ham med fire klumper hash, der var fordelt i nogle mindre salgsposer. Han havde desuden en telefon på sig, der så ud til at være blevet brugt til salg af stoffer. Han blev løsladt igen klokken 17.59.

NÆSTVED: Spirituskørsel
Et vidne bemærkede fredag klokken 17.01 en varebil, der kørte noget usikkert og slingrende på Karrebækvej. Den havde blandt andet ramt en modkørende bil, så sidespejlet gik i stykker. Politiet fik standset varebilen og en alkometertest viste, at føreren havde en promille på 2,38. Han blev derfor anholdt klokken 17.12 og sigtet for spirituskørsel. Det var en 40-årig mand fra Jylland. Han blev løsladt igen klokken 18.05.

NÆSTVED: Havde indrejseforbud
Politiet standsede fredag klokken 19.00 en bil i Ringstedgade i Næstved, hvori der sad en 31-årig mand fra udlandet. Det viste sig, at han havde et indrejseforbud til Danmark, der gjaldt frem til 2026. Han blev derfor anholdt klokken 19.30 og fremstillet i grundlovsforhør lørdag, hvor han blev idømt 20 dages fængsel.

NÆSTVED: Havde kokain i lommen
Politiet tjekkede lørdag klokken 2.15 fire unge, der stod på et areal i Grønnegade i Næstved. En 19-årig havde en pose med 0,35 gram kokain i lommen, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

NÆSTVED: Fandt hash på taget af et skur
Lørdag eftermiddag klokken 14.35 traf politiet en 24-årig mand med ukendt adresse på Grønlandsvej i Næstved. Politipatruljen havde mistanke til, at manden måske havde ulovlige stoffer på sig, og derfor blev han visiteret. Betjentene fandt dog ikke noget på ham, men til gengæld fandt de tre poser med hash på taget af et skur lige i nærheden. Hashen blev taget med til destruktion.

NÆSTVED: 59-årig sigtet for forsøg på manddrab
En 59-årig mand blev søndag klokken 16.13 anholdt og sigtet for forsøg på manddrab ved at have forsøgt at kvæle en kvindelig bekendt i en lejlighed i Næstved. Kvinden er i kritisk tilstand og indlagt på sygehuset. Manden forventes fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Næstved mandag.

GLUMSØ: Blev frarøvet taske med pc
En 44-årig mand var torsdag aften på vej fra banegården i Glumsø ad Nyvej. Han bemærkede en sort BMW, der holdt lidt umotiveret, og ved Bavelsevej blev han kort efter passet op. Han mærkede pludselig en genstand eller en finger i ryggen og en stemme truede ham til at udlevere sin taske, som indeholdt en pc og et par bøger. Herefter forsvandt BMW’en i høj hastighed fra stedet. Røveriet skete omkring klokken 22.10, og politiet hører gerne fra evt. vidner, der har set noget usædvanligt eller mistænkeligt i området på det pågældende tidspunkt.

MOGENSTRUP: Slagsbrødre blev anholdt
Torsdag klokken 20.43 fik politiet en anmeldelse om, at to mænd var kommet op at slås efter at have råbt ad hinanden på p-pladsen ved
Netto på Lovvej i Mogenstrup. Det var en 37-årig mand fra Mogenstrup, der var raget uklar med en 33-årig mand, og ved politiets mellemkomst blev de to skilt ad og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. De blev begge to anholdt og taget med til politistationen i Næstved for at få ro på stedet. De blev begge løsladt tidligt fredag morgen.

NÆSTVED: Sov i bussen
Politiet blev fredag klokken 4.17 kaldt til Banegårdspladsen i Næstved, hvor medarbejdere i Movias busværksted havde fundet en sovende mand i en bus, der holdt til service. Manden var noget vrangvillig og ville ikke umiddelbart forlade stedet. Det viste sig at være en 29-årig mand fra Næstved, der ikke blev mere samarbejdsvillig, da politiet ankom. Han blev anholdt klokken 4.35 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og han blev taget med til politistationen, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 5.21.

NÆSTVED: 35-årig sigtet for hærværk og tyveri fra biler
Natten til mandag standsede politiet en 35-årig mand på Østre Ringvej i Næstved. Den bil, han kørte i, var netop stjålet, og politiets efterforskning viste efterfølgende, at der var knust ruder i flere biler på Parkvej i Næstved og stjålet forskellige genstande. Den 35-årige blev anholdt klokken 1.35 og taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 17.17. Han er sigtet for en stribe tyverier og hærværk.

NÆSTVED: 18 personer sigtet for at opholde sig i p-hus
En politipatrulje stødte lørdag klokken 19.37 på en flok unge mennesker, der havde forsamlet sig i parkeringshuset på Kählersvej i Næstved. De holdt en slags fest med øl og høj musik, hvilket skabte en del uro på stedet. De ni personer, patruljen traf på stedet, blev alle udstyret med en sigtelse efter ordensbekendtgørelsen og blev bedt om at forlade stedet. Nogle timer senere klokken 23.03 gentog seancen sig – blot med ni andre personer, der også havde slået sig ned i parkeringshuset for at drikke alkohol og ryge. De blev gjort opmærksom på skiltningen ved indgangen til p-huset og blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

NÆSTVED: Fire joints
En politipatrulje tjekkede natten til søndag en bil, der holdt på en p-plads på Regimentsvej i Næstved. I bilen sad tre mænd i alderen 24-25 år fra lokalområdet, og ved en undersøgelse fandt betjentene fire joints. De ulovlig stoffer blev beslaglagt, og de tre blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Næstved Sct. Jørgens Park Lejlighed Fredag klokken 15.00 – mandag klokken 8.00 Tørretumbler og vaskemaskine af mærket Siemens
Fensmark Glasværksvej Hus I en 14-dages periode op til søndag klokken 12.20 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Fensmark Ellegårdsvej Hus Torsdag klokken 16.00-18.15 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Næstved Skovkanten Hus Torsdag klokken 17.45-19.45 Smykker
Tappernøje Sjoltevej, Sjolte Hus Onsdag klokken 15.30 – torsdag klokken 10.30 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Tappernøje Sjoltevej Landejendom 10/10 kl. 12 – 30/10 kl. 9.40 Værktøj, en sofa og et tv.
Glumsø Sandbyvej, Sandby Hus Tirsdag klokken 10.00-12.05 Ikke gjort op om der er stjålet noget
Fensmark Brombærsvinget Hus Lørdag klokken 13.39 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Næstved Meteorvej Hus Fredag klokken 18.30 – lørdag klokken 18.20 Ikke umiddelbart stjålet noget

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Fuglebjerg Slagelsevej Mandag klokken 21.25 – tirsdag klokken 1.03 11 trafikanter blev standset og sigtet for at køre for hurtigt: Den højst tilladte hastighed på stedet er 80 km/t, og en enkelt blev målt til at køre ikke mindre end
166 km/t! Det medfører en ubetinget frakendelse af kørekortet, mens tre står til en betinget frakendelse og syv til et klip i kørekortet
Holme-Olstrup Landevejen Fredag klokken 4.35-4.55 Ingen sager

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Fensmark Næstvedvej Søndag klokken 12.00-14.50 ATK 536 41 50 km/t 73 km/t To klip
Næstved Karrebækvej Lørdag klokken 17.50-20.20 ATK 142 16 60 km/t 85 km/t To klip
Næstved Vordingborgvej Søndag klokken 8.25-11.00 ATK 848 42 60 km/t 96 km/t Tre klip og en betinget frakendelse
Sandved Brandholtvej Lørdag klokken 14.58-17.30 ATK 111 22 50 km/t 79 km/t Fire klip
Holme-Olstrup Landevejen Onsdag kl. 5 – 6 Laser 80 km/t 113 km/t 1
Holme-Olstrup Landevejen Torsdag kl. 00.01 – 00.05 Laser 80 km/t 132 km/t 1
Glumsø Tyvelsevej, Tyvelse Fredag klokken 16.04-19.35 ATK –
bestilt færdselskontrol
57 11 80 km/t 116 km/t Tre klip