Formand og næstformand i Næstved Turistforening, Svend-Erik Kristensen og Georg Bentzen, udtrykker stor glæde ved at turistforeningen i budgetforliget, over en 4 årig periode, nu atter modtager kommunalt tilskud.

Foto: Bon Bon-Land

“Vi er meget tilfredse med, at Næstved Kommune, tog os med ind i budget forhandlingerne, som tidligere lovet. Resultatet udmøntede sig økonomisk i form at det beløb vi havde søgt om, og det er meget positivt”, siger næstformand Georg Bentzen.

“Vi er glade for, at foreningens arbejdsindsats, herunder omkring etableringen af frivillige netværket, bliver påskønnet. Tilskuddet giver os flere muskler, og gør os i stand til at være endnu mere på, samt til at udvikle lokalturismen, og støtte vores aktører endnu mere, end vi har kunnet gøre forinden vores nye samarbejdsaftale med kommunen” konkluderer formanden Svend-Erik Kristensen.

Næstved Turistforening ser nu frem til at gennemlæse aftalen i detaljer. Turistforeningen har selv, sammen med ansøgning, strategiplan og budget, fremsendt forslag til en decideret samarbejdsaftale mellem Næstved Kommune og Næstved Turistforening.