Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 2019/10/07 til 2019/10/15.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

NÆSTVED: Tyverier fra flere biler
I weekendens løb har der været en række tyverier fra biler, der holdt parkeret på Farimagsvej i Næstved. Tyverierne er formentlig sket et sted mellem lørdag sen eftermiddag og mandag morgen. Har man set noget mistænkeligt på Farimagsvej i dette tidsrum, må man gerne kontakte politiet på 1-1-4.

NÆSTVED: Sigtet for salg af hash
En politipatrulje standsede i går klokken 12 en 24-årig mand med ukendt adresse, da han kom gående ad Troensevej i Næstved. Noget ved ham vakte betjentenes opmærksomhed, og derfor blev han undersøgt lidt nærme. Betjentenes fornemmelse viste sig at holde stik, for den 24-årige havde flere hashklumper på sig, som formentlig var gjort klar til salg. Han blev derfor anholdt og sigtet for salg af euforiserende stoffer.

NÆSTVED: Straksdom til tre butikstyve
Mandag blev tre udenlandske mænd i alderen 28-48 år fremstillet i grundlovsforhør i retten i Næstved. De var sigtet for at have stjålet adskillige par sko fra en sportsforretning på Gammel Holstedvej i Næstved lørdag eftermiddag. Det lykkedes den ene at distrahere en butiksmedarbejder, mens de to andre fjernede alarmer på adskillige par sko, som de efterfølgende havde held til at få med sig ud af butikken. De samme tre mænd kom søndag igen ind i forretningen, hvor de forsøgte at lave det samme nummer, som dagen forinden. Men poltiet blev tilkaldt, og de tre gerningsmænd blev anholdt og sigtet for butikstyveri. De tre mænd fik et forbud mod at rejse ind i Danmark de næste seks år, og de blev idømt henholdsvis 40, 50 og 60 dages fængsel.

NÆSTVED OG VORDINGBORG: Ville ikke fortælle, hvem de var
En politipatrulje traf natten til lørdag klokken 1.15 en 27-årig mand fra Næstved. Da patruljen spurgte efter mandens navn ville han ikke oplyse det. I stedet kaldte han betjentene for nogle mindre pæne ting. Han blev derfor sigtet for ikke at ville opgive sit navn og efter ordensbekendtgørelsen. Stort set det samme sket et par timere senere klokken 3.39 på Algade i Vordingborg. Her ville en 21-årig mand fra Næstved heller ikke fortælle sit navn, og optrådte temmelig opfarende og provokerende. Han blev derfor også sigtet efter retsplejeloven (for ikke at opgive sit navn) og efter ordensbekendtgørelsen.

NÆSTVED: Ingen førerret – ingen bil
Søndag klokken 15.25 standsede politiet en 52-årig mand fra Nykøbing F., da han kom kørende i bil ad Militærvej i Næstved. Det viste sig, at han ikke havde noget kørekort, og da de bestemt ikke var første gang, at han havde kørt bil uden at have gyldig førerret, blev hans bil beslaglagt.

NÆSTVED: Skræmte indbrudstyve væk
Lørdag klokken 10.58 fik politiet en anmeldelse fra et vidne, der netop havde set to ubudne gæster forlade en bygning i Toldbodgade i Næstved i stor hast. Anmelderen havde tilsyneladende overrasket to indbrudstyve, for det viste sig, at flere døre var brudt op, og at der var stjålet forskelligt elektronik og en stor flaske rødvin. Udenfor lå der også elektronik i et par bæreposer. På baggrund af vidneforklaringer førte politiets efterforskning frem til anholdelsen af en 28-årig mand fra Næstved klokken 11.32. Han blev sigtet for indbruddet, og kort efter blev en 34-årig mand også sigtet for indbruddet. De blev begge afhørt, og den 28-årige blev løsladt igen klokken 16.39.

NÆSTVED: Råbte op på tankstation
Politiet blev søndag klokken 2.44 kaldt til 7-ElevenShell i Ringstedgade i Næstved, hvor en kunde havde taget det fortrydeligt op, at ekspedienten havde spurgt om legitimation, da hun ville købe alkohol. Kunden – der var en 16-årig pige fra Rødovre – rev nogle vare ned fra hylderne, og da politiet ankom til stedet, råbte hun “svin” efter betjentene. Den 16-årige blev herefter sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og da hun havde ca. tre gram skunk på sig, blev hun også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

NÆSTVED: Tre butikstyve anholdt
Lørdag klokken 15.30 kom tre udenlandske mænd ind i en sportsforretning på Gammel Holstedvej i Næstved. Den ene distraherede butiksmedarbejderen, mens de to andre fjernede alarmer på adskillige par sko, som de efterfølgende havde held til at få med sig ud af butikken. De samme tre mænd kom dagen efter igen ind i forretningen, hvor de forsøgte at lave det samme nummer, som dagen i forvejen. Men poltiet blev tilkaldt, og de tre gerningsmænd blev anholdt og sigtet for butikstyveri.

NÆSTVED: Sammenstød med fem biler
I går klokken 18.48 skete der et trafikuheld på Landevejen ved Holmegaard. Her kørte en 73-årig mand op bag i en række biler, der holdt stille for rødt ved et vejarbejde. I alt blev fem biler skadet ved sammenstødet, men heldigvis kom ingen til skade. Den 73-årige blev alkometertestet, og det viste sig, at han havde drukket for meget til lovligt at kunne køre bil. Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

NÆSTVED: Ældre mand omkommet i trafikuheld
I går klokken 13.15 skete der et alvorligt færdselsuheld på Ringstedgade i Næstved. En ældre mand kom kørende i samme retning som en bus, da han formentlig kom til at svinge ud foran bussen. En lægehelikopter blev tilkaldt, og manden blev fløjet til Rigshospitalet, men desværre stod hans liv ikke til at redde.

NÆSTVED: Stak af og smed med hash, men blev fanget
I Blomstergården i Næstved stødte en politipatrulje i går klokken 17.55 på en 20-årig mand fra byen. Men da han blev bedt om at stands og tale med politiet, stak han af, mens han kastede noget hash og en telefon fra sig. Han blev dog hurtigt løbet op, og der gik heller ikke længe, før en af politiets hunde havde snuset sig frem til det, den 20-årige havde smidt fra sig. Da han blev visiteret, fandt politiet flere ting, der kunne tyde på, at han solgte ulovlige stoffer, og derfor blev han anholdt og sigtet for salg af euforiserende stoffer.

NÆSTVED: På natlig tur med ulovlige stoffer
Poltiet standsede i nat klokken 2.48 en bil, da den kom kørende ad Slagelsevej i Næstved. Føreren, en 26-årig mand fra Fensmark virkede temmelig alkoholpåvirket og blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han blev også testet positiv for både kokain og hash, så det fik han også en sigtelse for. Desuden fandt politipatruljen 8 gram kokain på ham, hvilket udløste en sigtelse for salg af narko. Også en 22-årig mandlig passager blev visiteret, og det viste sig, at han havde hash og en joint på sig. Han blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

NÆSTVED: Butikstyverier
To mænd og to kvinder i alderen fra 23 til 45 år, alle med ukendt adresse, blev anholdt fredag klokken 14.36 og sigtet for butikstyverier i flere butikker til et samlet beløb på mere end 20.000 kroner. Blandt andet i flere Netto- og Fakta-butikker i Næstvedområdet. Det var en medarbejder, der bemærkede de fire og fik tilkaldt politiet. De blev alle fremstillet i grundlovsforhør lørdag, hvor de blev idømt fire straksdomme på 60 dagens fængsel. De blev desuden udvist af Danmark og fik et indrejseforbud.

FENSMARK: Våben
Politiet ransagede fredag klokken 10.45 en adresse i Fensmark. Her blev der fundet to geværer og noget ammunition, der ikke var opbevaret lovligt. En 49-årig mand fra Fensmark blev derfor sigtet for ulovlig opbevaring af skydevåben.

NÆSTVED: Nul narko i Næstved
Under overskriften NÆVERZONE er politiet gået sammen med en bred vifte af uddannelsestilbud, restauratører og frivillige i Næstved for at skabe endnu bedre rammer om de unges natteliv. Målet er “nul narko i Næstved”. Som et led heri var en patrulje med medarbejdere fra politiets beredskab, efterforskning og narkohundepatrulje rundt i Næstved midtby fredag fra klokken 20.00 til klokken 04.00 om natten. Generelt var billedet meget positivt og stemningen god. Der blev kun oprettet en enkelt sag om besiddelse af kokain og en om overtrædelse af knivloven.

NÆSTVED: Stjal cykel
Fredag klokken 20.20 gik en 14-årig dreng med sin cykel på Primulavej, da han pludselig blev skubbet hårdt bagfra og faldt ned på nogle fliser. Hans cykel blev herefter stjålet. Tyven beskrives som 170-180 centimeter høj, lys i huden og kraftig af kropsbygning. Han var iført en sort hættetrøje, sort dunjakke, blå comboybukser og et par sko af typen Nike Air Max 98. Han havde strømperne sat uden på cowboybukserne. Han forlod stedet på den 14-åriges cykel, hvor han cyklede videre ud af Primulavej. Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der kan have set ham. Ring 1-1-4.

NÆSTVED: Råbte skældsord efter politiet
En patrulje var lørdag klokken 01.49 igennem Næstved midtby, da de bemærkede en 32-årig mand, der råbte op og virkede truende. Da politiet tog kontakt til ham, blev han ophidset og råbte blandt andet skældsord efter patruljen. Han blev derfor anholdt klokken 01.49, sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen, og taget med på stationen, hvorfra han blev løsladt igen klokken 06.34.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Herlufmagle Plantagevej Hus Fredag kl. 14.00 – Søndag kl. 12.00 Intet stjålet
Næstved Åderupvej Hus Fredag kl. 15.00 – mandag kl. 09.00 Intet stjålet
Næstved Gøgestien Hus Søndag kl. 01.00 – 08.00 Bukser, pung med kontanter

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Tappernøje Rønnedevej Onsdag kl. 19.50 – 22.55 Målrettet færdselskontrol: to sager med betinget frakendelse, en sag vedr. spirituskørsel, en sag vedr. kørsel i frakendelsestiden, en sag vedr. kørsel uden førerret, to sigtet for at overlade førerretten til fører uden kørekort
Næstved Køgevej Tirsdag kl. 04.45 – 05.10 Uopmærksomhedskontrol: 29 køretøjer standset, ingen sigtelser
Næstved Køgevej Tirsdag kl. 04.45 – 05.10 Uopmærksomhedskontrol – 29 køretøjer kontrolleret – ingen sager
Tappernøje Mandag kl. 16.00 – 18.10 Uopmærksomhedskontrol – 5 køretøjer kontrolleret. 1 sigtet for ikke at have trukket til højre, 1 sigtet for ikke at have erhvervet kørekort, 1 sigtet for at køre knallert med for høj fart, 1 sigtet for fejl og mangler og 1 sigtet for at have benyttet håndholdt mobiltelefon.

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Næstved Karrebæksvej Fredag kl. 05.50 – 08.50 ATK 449 6 60 km/t 77 km/t
Næstved Havnegade Ø-lig retning Fredag kl. 08.55 – 10.35 ATK 438 50 km/t 54 km/t
Næstved Havnegade N-lig retning Fredag kl. 10.40 – 12.10 ATK 401 50 km/t 57 km/t
Næstved Ringstedgade Søndag kl. 10.40 – 11.30 Laser 1 60 km/t 93 km/t 1 klip
Tappernøje Rønnedevej Lørdag kl. 14.05 – 16.40 ATK 190 15 70 km/t 114 km/t 2 klip