Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 2019/09/23 til 2019/10/01.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

SPRITBILISTER
Fredag morgen fik politiet en anmeldelse om, at der havde været indbrud i en ejendom på Toldbodgade i Næstved. Overvågningsbillederne ledte politiet i retning af to mænd, der blev anholdt klokken 9 i en lejlighed i Næstved. Det var en 28-årig og en 34-årig mand, og de blev begge sigtet for indbruddet i Toldbodgade, hvor der blev stjålet nogle småting og inventaret blev gennemrodet. I den 28-åriges lejlighed fandt politiet ved en efterfølgende ransagning nogle andre ting, blandt andet pas, som nu er på vej tilbage til den rette ejer. De to mænd blev afhørt på politistationen og løsladt igen klokken 17.53.

I går klokken 23.10 havde en temmelig beruset mand smadret en rude i en bygning på Marskvej i Næstved. Da politipatruljen kom til stedet, kunne betjentene konstatere, at manden havde indtaget så meget alkohol, at han ikke kunne tage vare på sig selv. Derfor blev manden, der er 29 år og fra byen, anholdt, sigtet for hærværk og taget med i detentionen på Næstved politistation, hvor han fik lov til at hvile ud.

Ukendte gerningsmænd har på et tidspunkt mellem mandag klokken 22.30 og tirsdag klokken 4.50 stjålet godt 2.000 liter diesel fra en oplagsplads på Kristensmindevej i Fuglebjerg. Der er kun sparsomme spor efter tyvene, og derfor hører politiet gerne fra evt. vidner, der har bemærket usædvanlig aktivitet på stedet.

Sammen med SKAT, Arbejdstilsynet og SIRI (Styrelsen for International Rekruttering og Integration) deltog politiet tirsdag i en aktion mod social dumping. Der blev aflagt kontrolbesøg på flere forskellige adresser og virksomheder i Faxe, Holme-Olstrup, Kyse, Vordingborg og Toreby. Der blev ikke umiddelbart konstateret nogen lovovertrædelser.

HÆNDELSER
NÆSTVED: Havde hash med i byen
Mandag klokken 13.50 tjekkede en politipatrulje, der kørte i Kindhestegade i Næstved, en 20-årig mand. Det viste sig, at han havde to klumper hash på i alt 4,2 gram i bukselommerne. Hashen blev konfiskret, og den 20-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

NÆSTVED: To mænd på byggepladsbesøg – sigtet for husfredskrænkelse
Tirsdag klokken 2.30 fik politiet en anmeldelse fra et vagtselskab om, at der var ubudne gæster på byggepladsen ved den nye bygning til Udlændingestyrelsen på Farimagsvej i Næstved. Det var to mænd på henholdsvis 20 og 21 år, der havde ignoreret “adgang forbudt”-skilte, og var kravlet over et hegn til pladsen. Desuden havde de overhørt den advarsel, som vagtselskabet havde givet dem over et højttaleranlæg. De to mænd blev sigtet for husfredskrænkelse, og da politiet undersøgte dem, fandt betjentene 0,4 gram kokain på den ene og 0,1 gram kokain på den anden. Derfor blev de også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

NÆSTVED: Tre kvinder lavede tricktyveri
I lørdags var en forretning på Vestergårdsvej i Næstved udsat for et noget udspekuleret tricktyveri udført af tre kvinder. Det begyndte med at to af kvinderne skulle betale for fire varer til en værdi lige under 8000 kroner. De betalte med kontanter, men ved hjælp af et optællingstrick fik den ene kvinde held til at fjerne ca. 4000 kroner. Senere på dagen kom en tredje gerningskvinde ind i forretningen og ville gerne have pengene retur på de varer, som de to første kvinder havde “købt”. Det fik hun. Dermed fik de snydt sig til et pænt beløb. Kvinderne har formentlig lavet det samme nummer i flere andre danske byer. Politiet advarer derfor butikkerne om at være ekstra årvågne, bl.a. hvis kunder gerne vil betale i kontanter med mange sedler.

NÆSTVED: To sigtet efter indbrud
Fredag morgen fik politiet en anmeldelse om, at der havde været indbrud i en ejendom på Toldbodgade i Næstved. Overvågningsbillederne ledte politiet i retning af to mænd, der blev anholdt klokken 9 i en lejlighed i Næstved. Det var en 28-årig og en 34-årig mand, og de blev begge sigtet for indbruddet i Toldbodgade, hvor der blev stjålet nogle småting og inventaret blev gennemrodet. I den 28-åriges lejlighed fandt politiet ved en efterfølgende ransagning nogle andre ting, blandt andet pas, som nu er på vej tilbage til den rette ejer. De to mænd blev afhørt på politistationen og løsladt igen klokken 17.53.

NÆSTVED: Standset i stjålet bil
Søndag morgen modtog politiet en anmeldelse om, at der var stjålet en bil i Pederstrup uden for Næstved. Klokken 14.04 blev bilen standset på Holsted Alle i Næstved – føreren var en 21-årig mand fra Næstved, og der var en 28-årig kvinde med i bilen. De blev begge anholdt og sigtet for tyveri af bilen, og da den 21-årige var frakendt kørekortet og virkede påvirket af stoffer, blev han også sigtet for kørsel i frakendelsestiden og for narkokørsel. Politiet fandt også en ulovlig kniv på ham, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af knivloven. Begge de anholdte blev afhørt på politistationen i Næstved, og kvinden blev løsladt søndag klokken 16.10, mens den 21-årige fremstilles i grundlovsforhør i retten i Næstved senere mandag.

NÆSTVED: Beruset mand smadrede en rude
I går klokken 23.10 havde en temmelig beruset mand smadret en rude i en bygning på Marskvej i Næstved. Da politipatruljen kom til stedet, kunne betjentene konstatere, at manden havde indtaget så meget alkohol, at han ikke kunne tage vare på sig selv. Derfor blev manden, der er 29 år og fra byen, anholdt, sigtet for hærværk og taget med i detentionen på Næstved politistation, hvor han fik lov til at hvile ud.

NÆSTVED: Havde hashmix
En patrulje bemærkede torsdag klokken 21.44 to unge mænd, der kom gående ved Sct. Jørgens Park. De virkede påvirkede af euforiserende stoffer, og det viste sig, at den ene – en 16-årig mand fra Holmegaard – havde 0,3 gram hashmix på sig. Han blev derfor sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer.

KIRKE HYLLINGE: To mænd sigtet for at stjæle havetraktor
I sidste weekend blev der bl.a. stjålet en havetraktor fra et hus i Kirke Hyllinge. I går lykkedes det politiet at finde frem til to mænd på hhv. 51 og 33 år, der er blevet sigtet for indbruddet. De to mænd er begge fra Næstved-egnen.

FUGLEBJERG: 2.000 liter diesel stjålet
Ukendte gerningsmænd har på et tidspunkt mellem mandag klokken 22.30 og tirsdag klokken 4.50 stjålet godt 2.000 liter diesel fra en oplagsplads på Kristensmindevej i Fuglebjerg. Der er kun sparsomme spor efter tyvene, og derfor hører politiet gerne fra evt. vidner, der har bemærket usædvanlig aktivitet på stedet.

NÆSTVED: 23-årig sigtet for at sælge hash
Tirsdag klokken 12.10 kørte en politipatrulje ad Kildemarksvej i Næstved, og i en indkørsel bemærkede betjentene en mand, som de besluttede sig for at tjekke nærmere. Det var en 23-årig mand uden fast bopæl, og han viste ikke synderlig begejstring ved synet af politiet. Det viste sig, at han havde 33 små poser med i alt 62,3 gram hash samt seks joints. De ulovlige stoffer blev konfiskeret på stedet, og den 23-årige blev anholdt og sigtet for salg af stoffer. Han blev taget med til afhøring på politistationen og blev løsladt igen klokken 14.35.

NÆSTVED: Ubudne gæster
Tirsdag klokken 22.43 fik politiet en anmeldelse om, at der muligvis var indbrudstyve på færde på en ejendom lidt uden for Næstved, hvor en beboer havde hørt støj ude fra. To politipatruljer blev sendt til stedet, men betjentene kunne ikke se nogen tegn på, at der havde været indbrud. Kort efter ringede beboeren igen og fortalte, at han havde lokaliseret indbrudstyven. Det var en rotte, der var gået i en til formålet opstillet fælde, og den lavede så meget støj, at det kunne forveksles med ubudne gæster – hvilket det jo sådan set også var…

FUGLEBJERG: Varetægtsfængslet efter butikstyverier
En 32-årig udenlandsk mand blev mandag varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør. Han er mistænkt for 20 tilfælde af butikstyveri og blev anholdt søndag klokken 16.38, da han var på vej ud af en
Netto i Hørsholm med rygsækken fyldt med blandt andet slik, som han ikke havde betalt for. Politiets efterforskning af en rækkelig lignende tyverier førte frem til anholdelsen, og aktuelt er den 32-årige er sigtet for yderligere to tilfælde af butikstyveri i Netto i Fuglebjerg og Sorø. Den 32-årige blev varetægtsfængslet frem til 16. oktober 2019.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Næstved Meistersvej Hus Fredag klokken 10.00-13.25 Ikke gjort op hvad der er stjålet

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Næstved Fensmarkvej Søndag klokken 14.06 21-årig mand fra Næstved Narkokørsel
Fuglebjerg Slagelsevej Onsdag klokken 21.00 – torsdag klokken 1.00 Ingen sager
Sandved Stensnarevej Tirsdag klokken 15.34 31-årig mand fra Sandved Narkokørsel

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Holme-Olstrup Landevejen Onsdag klokken 12.00-14.45 ATK 1216 17 50 km/t 71 km/t Et klip
Næstved Karrebækvej Tirsdag klokken 6.45-10.15 ATK 648 16 50 km/t 103 km/t En betinget frakendelse
Næstved Vordingborgvej Tirsdag klokken 10.50-14.00 ATK 935 31 60 km/t 92 km/t To klip
Glumsø Sorøvej Mandag klokken 12.50-17.00 ATK –
bestilt færdselskontrol
156 25 50 km/t 75 km/t Fem klip