Så starter floorballsæsonen igen hos HG Dragons i Næstved, og som noget nyt har klubben til sæsonstart oprettet et hold for børn mellem 6 og 9 år, både for piger og drenge.

Det eneste børnene skal huske at medbringe til træning er idrætstøj – så låner man en stav hos klubben til at starte med.

Klubben tilbyder også floorball for de lidt større børn (alder 10-13 år). Dette hold deltager i forskelige turneringer i løbet af året, f.eks. er det blevet en fast tradition at tage afsted til ungdomslandsstævne i løbet af sæsonen. På dette hold lægges der vægt på at kende regler, floorballteknik og fællesskab, og det er både for piger og drenge.

Så er der også holdet for de store børn, dem i alderen fra 14 år og opefter, hvor der lægges vægt på udvikling af spilforståelse og teknik samt sampil. Der er også plads til lidt skæg og ballade. Dette hold deltager også i turneringer i løbet af året. For alle ungdomshold gælder at man få en stav når man er blevet indmeldt.

Klubben har to seniorhold for spillere over 18 år, det ene er damehold, og det fortsætter med at spille i år. Dameholdet lægger vægt på det sociale og teknik. I løbet af året vil damespillerne deltager i forskellige stævner. Det andet hold er for herrerne, som deltager i forskellige turneringer i løbet af året.

Alle er velkomne til at afprøve sporten. Se træningstider her.

Floorball er et spil, der foregår på en håndboldbane, der er 6 spillere på banen ad gangen. 1 målmand og 5 markspillere og der er en bande rundt om banen. Hver markspiller har en stav, og så gælder det om at få fat i bolden (en lille rund bold) og spille den rundt til de andre medspillere.Det eneste man skal huske første gang er indendørssko, shorts og t-shirt. Så har klubben resten. Man kan også prøve floorball, den 31. august til Næstved Havnefestival og den 7. september til Foreningernes Dag.

Så tag hele familien, naboen, kæresten og klassekammeraterne med i en forening, der lægger vægt på motion og fællesskab. Træningen starter i uge 33.

Foto: HG Dragons Næstved.