Kunne du tænke dig et fritidsjob, hvor sammenhold, kundeservice og en sjov hverdag er det vigtigste? Så er jobbet som ungarbejder hos Kirppu lige noget for dig. Kirppu Næstved har rigtig travlt i deres butik og søger en ungarbejder, der vil være med til at yde byens bedste service.

Du kommer til at arbejde i en butik med gode kollegaer, højt humør og fart over feltet. En arbejdsdag i Kirppu byder på mange forskellige opgaver og mange glade kunder.

Arbejdsopgaver
– Du skal kunne lide kundeservice og være med til at give butikkens kunder den bedste oplevelse
– Kassebetjening
– Du vil varetage booking af stande, reservationer og oprettelse af kunder
– Lave kaffe og te
– Holde orden og sørger for at butikken er rydelig og pæn

Forventninger til dig
– Du er udadvendt og har let til smil
– Du har ordenssans
– Er selvstændig og fleksibel
– Du tænker vi, fremfor jeg
– Du må gerne have haft et job før

Glæd dig til et ungt og dynamisk arbejdsmiljø med plads til ambitioner.

Du vil blive en del af et ungt team, som altid hjælper og guider hinanden. Kirppu tilbyder et job med mulighed for at vokse med opgaverne, tilegne dig kompetencer, som er værdifulde videre i livet og en arbejdsplads med plads til humor, gode ideer og forskellighed.

Jobbet er et deltidsjob med arbejdstimer fordelt på både hverdage og weekender. Arbejdstiderne planlægges sammen med dig. Hvis du har afsluttet 9. klasse er det en fordel, men ikke et krav.

Kunne du tænke dig at blive en del af byens bedste arbejdsplads, og er du fyldt 15 år, men stadig er under 18 år, så vil de rigtig gerne høre fra dig.

Søg jobbet her.

Foto: Kirppu.