Fuglebjerg Messen 2019 præsenterede et bredt udvalg af det lokale erhvervsliv samt foreninger, og var endnu engang godt besøgt af både store og små. 

På messen kunne der udover en snak med standholdere, blandt andet opleves modeshow og tøndeslagning. Sidstnævnte med kåring af kattedronning og kattekonge efterfulgt af fastelavnsboller til alle deltagere.

Lions Club Fuglebjerg med repræsentanter fra Mødestedet i Sandved og Klubben i Fuglebjerg. Foto: Lions Club Fuglebjerg.

I forbindelse med messen i Fuglebjerg Hallen fik “Mødestedet” i Sandved og “Klubben” i Fuglebjerg 5000 kr. Pengene er en anerkendelse for deres store arbejde socialt og lokalt.

Ved samme lejlighed blev Fuglebjerg prisen uddelt. Blandt de indkomne forslag, faldt valget på Bertel Hansen. Bertel har haft et årelangt virke i gammel Fuglebjerg kommune og har bl.a. været med til at starte Foreningen Borup Ris venner.
Ligeledes har han i en lang periode været aktiv i Lokalhistorisk arkiv og i Førslev menighedsråd. Han har sat Fuglebjerg på det “historiske landkort”.

Lions Club Fuglebjerg ønsker at takke alle deres sponsorer, der gjorde at messen blev en succes. Det drejer sig om følgende :

Super Brugsen Fuglebjerg
Konditor Bageren Fuglebjerg
Scanpipe a/s
Lift & Løft aps
Martinello, Vemmelev
Den Lille Bikube
Carl Ras

Lions Club Fuglebjerg med Bertel Hansen (i midten). Foto: Lions Club Fuglebjerg.

Du kan se flere billeder fra messen her.