Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet fra den 26. november 2018 til den 4. december 2018.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

HÆNDELSER
FUGLEBJERG: Tyveri
I lørdags stjal ukendte gerningsmænd en mørkeblå Volvo V70 med registreringsnummer UZ 34894 fra Tygestrupvej uden for Sorø. Torsdag blev bilen set på Ulstrupvej uden for Herlufmagle, hvor der blev begået et indbrud. Der er formentlig tale om den samme bil, som en kvinde så i sin indkørsel på Fredensvej i Fuglebjerg, og hvor der blev efterladt forskellige effekter, som sandsynligvis stammer fra indbrud. Bilen er efterlyst, men politiet hører gerne fra evt. vidner, der har set Volvoen eller har oplysninger om den.

NÆSTVED: Stadig billigt tøj – nu til foræringspriser
I de seneste uger har politiet berettet om en eller flere udenlandske mænd, som fra deres bil tilbyder “design”tøj til borgere på p-pladser og rastepladser. Forklaringen er ofte, at de har været på tøjmesse og nu skal af med kollektionsprøverne, inden de skal med fly hjem til Italien. Mandag blev en mand kontaktet på tankstationen på Dania i Næstved og en udenlandsk mand spurgte om vej ud af byen. Han blev tilbudt en pose med mærketøj fra Italien som tak for hjælpen, men takkede venligt nej. Politiet opfordrer fortsat til, at man er særdeles vågen og opmærksom, hvis man bliver kontaktet af tøjsælgere – det er ikke nødvendigvis givet, at kvaliteten af tøjet står mål med sælgerens veltalenhed.

NÆSTVED: Blandede sig i politiets arbejde
En 19-årig mand fra Næstved blandede sig i politiets arbejde, da nogle betjente var i Grønnegade i Næstved. Han blev flere gange anmodet om at holde afstand, men det nægtede han. Han råbte op, og for at få ro på stedet, blev den 19-årige anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Den 19-årige blev taget med til afsvaling på politistationen i Næstved, hvor han blev løsladt igen klokken 7.38.

NÆSTVED: 17-årig forsøgte at køre fra politiet
Lørdag klokken 20.40 fik politiet en anmeldelse fra en anden trafikant, der kørte på Skyttemarksvej i Næstved bag ved en bil, som slingrede. En politipatrulje fik kontakt med bilisten i krydset Østre Ringvej/Ny Præstøvej, men han standsede ikke, selv om politiet havde fuld udrykning på. Han fortsatte ad flere veje gennem byen med høj hastighed, og to gange kørte han over for fuldtonet rødt lys. Først på Vestre Ringvej kørte bilisten ind til siden. Det var en 17-årig fyr fra Herfølge, som blev anholdt klokken 21 og sigtet for kørsel i påvirket tilstand og for kørsel uden førerret, da han ikke havde noget kørekort. Der blev fundet to foldeknive og nogle patroner i bilen, så han blev også sigtet for overtrædelse af knivloven og våbenloven, og desuden kom der en stribe sigtelser for overtrædelse af forskellige færdselslovsbestemmelser til. Klokken 23.28 blev den 17-årige løsladt og afhentet på politistationen af sine forældre.

NÆSTVED: 27-årig sigtet for at sælge stoffer
Søndag klokken 3.10 fik politiet en anmeldelse fra et værtshus i centrum af Næstved om, at der formentlig var to gæster på stedet, som havde ulovlige stoffer. Da politiet kort efter ankom til stedet, fandt betjentene frem til en 20-årig mand fra Haslev, som havde 0,6 gram kokain på sig. Han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. En 27-årig mand fra Korsør viste sig at have flere små poser med i alt 10 gram hash og fem poser med i alt 1 gram kokain. Den 27-årige blev anholdt klokken 3.30 og sigtet for salg af ulovlige stoffer. Den 27-årige blev taget med til afhøring på politistationen i Næstved, og han blev løsladt igen klokken 4.45.

NÆSTVED: 37-årig ville ikke gå hjem
En 37-årig mand fra Næstved tilbragte natten til søndag nogle timer i politiets varetægt. Han blev anholdt klokken 4.44 i Ramsherred i Næstved, hvor han ikke ville rette sig efter politiets anvisninger og gå hjem. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af ordensbekendgørelsen, og for at få ro på stedet, skred betjentene til anholdelse af den 37-årige. Han blev løsladt igen søndag formiddag klokken 10.50.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Herlufmagle Ulstrupvej Landejendom Lørdag kl. 12.00 – Mandag kl. 16.30 Træpiller og træpilleovn
Næstved Tommerupvej Hus Mandag d. 26/11-18 kl. 17.30 – Mandag d. 3/12-18 kl. 17.57 Endnu ikke opgjort
Næstved Slagelsevej Hus Søndag kl. 13.00 – Mandag kl. 18.30 Hårde hvidevarer, værktøj og støvsuger
Herlufmagle Tuevej Hus Lørdag kl. 12.00 – 21.30 PH lampe
Fuglebjerg Overdrevsvej Hus Torsdag kl. 07.30 – 14.30 Playstation 4
Herlufmagle Ulstrupvej Landejendom Torsdag kl. 11.45 Endnu ikke opgjort
Næstved Bystævnet Hus Torsdag kl. 09.00 – 20.00 Sølvmønter
Næstved Skovvænget Hus Fredag kl. 10.00 – Mandag kl. 12.00 Endnu ikke opgjort
Næstved Krumport Lejlighed Mandag kl. 21.00 Jakker, personlige papirer og iPhone 10
Næstved Rådmandshaven Hus Lørdag kl. 12.30 – 12.35 Taske og personlige papirer
Næstved Gækhøjvej Hus Torsdag kl. 17.00 – Søndag kl. 01.30 Kontanter og parfume

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Holme-Olstrup Landevejen Søndag kl. 15.00 – 15.20 28 køretøjer standset – igen sager
Næstved Vordingborg Lørdag kl. 10.49 – 11.10 22 køretøjer standset – ingen sager
Næstved Vordingborg Landevej Tirsdag kl. 14.40 – 15.10 28 køretøjer standset – ingen sager
Fuglebjerg Næstved Landevej Mandag kl. 10.09 – 10.30 28 køretøjer standset – ingen sager

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Karrebæksminde Karrebækvej Onsdag kl. 13.25 – 17.15 ATK – bestilt 524 13 50 km/t 72 km/t 1 klip
Næstved Østre Ringvej Onsdag kl. 17.25 – 20.00 ATK 505 12 60 km/t 87 km/t 1 klip
Tappernøje Sydmotorvejen Mandag kl. 09.49 – 12.16 ATK 1287 18 130 km/t 158 km/t
Herlufmagle Suså Landevej Søndag kl. 07.30 – 13.45 ATK 840 36 70 km/t 104 km/t 5 klip
Næstved Østre Ringvej Fredag kl. 09.25 – 12.30 ATK 1100 4 60 km/t 78 km/t
Næstved Skælskørvej Lørdag kl. 07.30 – 13.45 ATK 485 33 80 km/t 173 km/t
Næstved Landevejen Fredag kl. 06.20 – 09.15 ATK – bestilt 100 15 50 km/t 82 km/t 2 klip