Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet fra den 29. oktober 2018 til den 6. november 2018.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

ULOVLIGT ARBEJDE
Arbejdstilsynet, SKAT og politiet aflagde onsdag formiddag et besøg på en arbejdsplads i Næstved. Det var et lokale, hvor der var ved at blive etableret en restaurant, og på stedet var der dels nogle danske arbejdere, dels nogle udenlandske. De udenlandske var tre mænd på 45, 53 og 54 år, og ingen af dem havde arbejdstilladelse i Danmark. De blev derfor anholdt klokken 10.30 og sigtet for ulovligt arbejde, og ejeren af stedet – en 36-årig mand fra København – blev sigtet for at havde beskæftiget de tre anholdte.

HÆNDELSER
NÆSTVED: 40-årig kvinde råbte op
Politiet blev lørdag klokken 0.44 kaldt til banegården i Næstved, hvor der var noget uro. Det var nogle nattegæster, der var kommet i en højrøstet diskussion, og en 40-årig kvinde råbte op og ville ikke rette sig efter politiets anvisninger. For at få ro på stedet blev den 40-årige – der er fra Næstved – anholdt klokken 0.49 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Den 40-årige blev løsladt igen klokken 1.05.

NÆSTVED: Varetægtsfængslet efter vold
En 73-årig mand fra Næstved kom lørdag formiddag cyklende i Nygade i Næstved, da en kvinde umotiveret skubbede til ham, så han væltede og faldt af cyklen. Kvinden fægtede med en stor køkkenkniv, men det lykkedes at tilbageholde hende, indtil politiet kort efter var på stedet. Betjentene anholdt kvinden, der er 35 og fra byen, og hun blev sigtet for vold, kvalificeret vold og overtrædelse af våbenloven. I et grundlovsforhør søndag blev den 35-årige kvinde varetægtsfængslet frem til den 28. november.

NÆSTVED: Skubbet ind i butiksrude
En 21-årig mand fra Sorø blev tidligt søndag morgen skubbet ind i en rude til et pizzeria i Ramsherred i Næstved, og han blev kørt til behandling på Slagelse Sygehus for sine knubs. Politiet anholdt umiddelbart efter en 20-årig mand og en 16-årig fyr fra Fensmark. Der er optaget en anmeldelse om kvalificeret vold, og de to anholdte blev afhørt søndag formiddag. De er løsladt igen, og politiet skal nu vurdere, om der er grundlag for at rejse sigtelse.

NÆSTVED: Havde 133 gram hash
I forbindelse med en anden sag var politiet tirsdag klokken 6.44 på en adresse på Parkvej i Næstved. Betjentene kunne ikke undgå at se, at der lå hash på sofabordet, og der blev i alt fundet 133 gram hash. En 22-årig mand blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

NÆSTVED: Overtrædelse af knivloven
En 20-årig mand blev på Blegdammen i Næstved, tirsdag eftermiddag klokken 14.37, truffet af politiet.I hans bil fandt politiet en ulovlig dolk og en ulovlig kniv. Manden blev sigtet for overtrædelse af knivloven.

NÆSTVED: Politiet standsede slagsmål
Fredag klokken 23.27 blev politiet tilkaldt til Sct. Peders Kirkeplads i Næstved, hvor en mand var oppe at slås med en kvinde. Det lykkedes betjentene at få skilt de stridende parter ad. Det var en 32-årig kvinde fra Jyderup og en 33-årig mand fra Dalmose, og de blev begge anholdt klokken 23.27 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Den 32-årige kvinde blev løsladt igen klokken 1, mens den 33-årige mand fik en overnatning i detentionen og først blev løsladt igen lørdag morgen klokken 8.05.

NÆSTVED: To sigtet for at tisse på gaden
En 18-årig mand blev søndag klokken 0.08 sigtet for at tisse på gaden i Grønnegade i Næstved, og det samme overgik en anden tilsyneladende trængende mand klokken 2.26. Det var en 24-årig mand fra Dalmose, der også tissede i Grønnegade, og de blev begge sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Fuglebjerg Virkelystvej, Sdr. Jellinge Landejendom På et tidspunkt op til søndag klokken 19 Ikke umiddelbart stjålet noget
Glumsø Nyvej, Regerup Hus Torsdag klokken 6.55 – fredag klokkne 8.30 Hækklipper, vandpumpe og en buskrydder af ukendt mærke
Fensmark Platanvej Hus Torsdag klokken 6.30-22 Pengeskab med smykker, møntsamling og kontanter samt sølvtøj
Næstved Ageren Hus Mandag klokken 16.00 – tirsdag klokken 11.30 Endnu ikke opgjort
Næstved Skyttemarksvej Hus Søndag klokken 3 To skoletasker og en sort herrejakke
Næstved Sneppevej Hus Søndag klokken 1-9.30 Pc af mærket Acer, MacBook pro og et Apple ur.

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Næstved Næstved By Klokken 11.00 – 13.00 Målrettet færdselskontrol – ingen sager
Næstved Slagelsevej Søndag klokken 16.10-16.35 Ingen sager

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Herlufmagle Ravnstrupvej Fredag klokken 13.40-17.50 ATK – bestilt færdselskontrol 176 16 50 km/t 73 km/t To klip
Holme-Olstrup Landevejen Lørdag klokken 13-20 ATK 2725 54 60 km/t 92 km/t Fem klip
Næstved Ringstedgade, Rislev Fredag klokken 18-20.15 ATK 275 19 70 km/t 101 km/t To klip
Næstved Østre Ringvej Søndag klokken 13.15-20.15 ATK 2450 140 60 km/t 105 km/t 14 klip og en betinget frakendelse
Sandved Skælskør Landevej, Nyrup Klokken 7.40-13.30 ATK 390 8 80 km/t 105 km/t
Næstved Østre
Ringvej
Klokken 5.30-11.15 ATK 2210 89 60 km/t 107 km/t Otte klip og en betinget frakendelse