1400 af Næstved-områdets 8. klasses-elever indtager Jagtvej over de næste syv dage. Her skal de dyste i Skills Stafet 2018, der nu officielt er startet med et brag.

Sidste års Skills Stafet i Næstved bød blandt andet på dyst ved SOSU-uddannelsen – det vakte både grin og væmmelse. Foto: EUC Sjælland

I grupper af tre, dyster 8. klasses-elever inden for syv forskellige erhvervsuddannelser fra EUC Sjælland og ZBC – her får de fagene mellem hænderne og prøver dem af i sjove og anderledes rammer, mens de udforsker egne interesser inden deres forstående valg af ungdomsuddannelse.

Vinderholdet fra de syv dage skal sammen med deres klasse til DM i Skills 2019 – der afvikles i Næstved Arena til april 2019.

Skills Stafet hører under SkillsDenmark, som arbejder for at informere om erhvervsuddannelserne, men dagene i Næstved er arrangeret af de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner i Næstved (ZBC og EUC Sjælland), samt UU Sjælland Syd.