Næstved bibliotekerne har i år sommerbogs-konkurrencer både for børn og voksne. Læs 3 bøger, anmeld dem og deltag i konkurrencen.

Børnebiblioteket sætter igen i år bøger på spil – hvis du altså læser mindst 3 bøger – anmelder dem OG viser dine anmeldelser til en børnekulturformidler på et af Næstved Bibliotekerne.

Foto: Næstved Bibliotek.

Igen i år er bibliotekerne i Næstved med i den landsdækkende Sommerbogs kampagne for børn mellem 7 og 14 år. Kampagnen løber fra den 15. juni og helt frem til den 25. august.

Konceptet er det samme som de forrige år :

1.Læs en valgfri bog der svarer til dit læseniveau
2. Find bogen på biblo.dk og klik på “Lav en anmeldelse”
3. Skriv din anmeldelse eller upload en video

Gentag trin 1-3 med mindst 3 forskellige bøger – du må meget gerne lave flere!

Når du har lavet mindst 3 anmeldelser, så kom på dit lokale bibliotek, og vis dem til en børnekulturformidler – og så kan du vælge en helt ny bog!

Når Sommerbogen er slut, finder Biblo.dk 5 vindere, der hver får en Ipad Mini og en masse gode bøger.

I år synes bibliotekerne også at de voksne som nyder at læse om sommeren, skal have lov til at være med.

For voksne er betingelserne lidt anderledes end for børnene:

1: Du anmelder 3 bøger, som du har læst over sommeren
2: Du deltager i en konkurrence om aktuelle bogpræmier.

Bibliotekerne vil gerne have lov til at bruge dine anbefalinger anonymt på deres hjemmeside – www.naesbib.dk – og i forbindelse med udstillinger på biblioteket, som inspiration for andre læsere.

Har du lyst til at være med, så hent en folder på biblioteket eller kig på hjemmesiden, hvor du skriver dine anbefalinger. Dine anmeldelser skal afleveres på et af Næstved Bibliotekerne senest d. 25. august.