Næstved Early Music Festival søger lokale habile korsangere (amatører) som har lyst til at medvirke i to små korsatser i en ny opsætning af Vivaldis opera ‘Il Giustino’ i Ny Ridehus, Næstved i forbindelse med festivalen den 13. til 19. august. 

Udover at synge med på de to korte unisone kor er der også mulighed for, at man kan få en lille rolle i operaen.

Der vil være 30 minutters fælles opsang mandag den 13. august kl. 10 i Sct. Peders Sognegård samt 3 x 15 minutters sceneprøve mandag, tirsdag og onsdag eftermiddage kl. ca. 15. Generalprøve torsdag den 16. august og forestillinger den 17., 18. og 19. august.

NEMF tilbyder frokost/aftensmad i forbindelse med prøverne samt to fribilletter til én af de tre forestillinger.

Du kan se og høre den første korsats (efter 7 minutter) her.

Er du interesseret i at være med, skal du sende en mail til nina@pavlovski.dk med emnet ‘Giustino-kor’.

Foto: Næstved Early Music Festival.