Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet fra den 3. april til den 10. april 2018. 

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

HÆNDELSER
NÆSTVED: Uden kørekort med hash og slagvåben
Mandag klokken 1 standsede politiet en bil, der kom kørende ad Ringstedgade i Næstved. Her sad der en 22-årig mand fra Herlufmagle, der ikke havde noget kørekort. Han havde desuden en klump hash på sig og en totenschläger (et slagvåben). Derfor blev han sigtet efter færdselsloven, efter lov om euforiserende stoffer og efter våbenloven.

NÆSTVED: Indbrudstyve anholdt på fersk gerning
To mænd blev natten til lørdag anholdt i Grønnegade i Næstved. Det skete klokken 1.40, og de er begge sigtet for at have begået indbrud i en spillehal. Politiet var kort forinden blevet hidkaldt af vidner, der havde hørt støj fra baggården, og flere politipatruljer ankom umiddelbart efter. Betjentene fandt to mænd, der stod i baggården med hver sit koben, og listerne var pillet af et vindue til spillehallen. Det var en 35-årig mand fra Vordingborg og en 27-årig mand fra Næstved. De blev begge taget med til politistationen i Næstved, hvor de blev afhørt, inden de blev løsladt igen lørdag morgen.

NÆSTVED: Truede betjente
En 27-årig mand fra Næstved havde natten til søndag klokken 3.10 skubbet en kvinde i ansigtet i Ramsherred i Næstved. Et par betjente på patrulje tog derfor kontakt til ham, hvilket han reagerede meget kraftigt på. Han kaldte betjentene for temmelig upassende ting, og truede dem verbalt. Så den 27-årige blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen, for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand og for trusler mod polititjenestemand. Han blev anholdt og taget med på politistationen i Næstved, hvor han kølede lidt ned et par timer, før han blev sluppet ud igen.

NÆSTVED: Havde seks joints
Torsdag aften klokken 21.23 blev politiet tilkaldt til et opholdssted i Næstved, hvor en beboer var ophidset og skabte noget uro. Det var en 42-årig mand, og for at få ro på stedet var politibetjentene nødt til at anholde den 42-årige, som blev taget med til en overnatning på politistationen i Næstved. Her fandt politiet seks joints a to gram, og den 42-årige blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Han blev løsladt og sendt ud i den friske morgenluft fredag klokken 6.03.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Fuglebjerg Mågevej Hus Torsdag klokken 17 – søndag klokken 17.40 Smykker
Tappernøje Skovholmvej Landejendom Søndag klokken 00 – tirsdag klokken 8 Haveredskaber samt optændingsmateriale
Fuglebjerg Næblerødvej Landejendom Onsdag klokken 9.40 – onsdag klokken 12.50 Intet stjålet
Herlufmagle Suså Landevej Hus Søndag klokken 9.30 – mandag klokken 17 Inventar og elektronik
Næstved Gustav Wieds Vej Hus Lørdag klokken 19 – søndag klokken 6.45 Smykker
Næstved Skovmøllevej Hus Tirsdag klokken 14.50 – tirsdag klokken 15.05 Sølvtøj
Næstved Eskadronsvej Lejlighed Mandag klokke
n 14 – tirsdag klokken 10
Elektronik

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Fuglebjerg Korsørvej Fredag klokken 17.46 – 18.17 Intet at bemærke
Næstved Fredag klokken 12 – 15 1 stoppet for kørsel med en promille over det tilladte samt 1 stoppet for kørsel uden førerret
Næstved Næstved by Fredag klokken 18.20 – 19.50 1 kørte bil påvirket af narkotika, 1 anvendte håndholdt mobiltelefon under kørsel og 1 var kørt hjemmefra uden sit kørekort
Næstved Næstved storcenter Onsdag klokken 12.30 – 13.30 Intet at bemærke

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Fuglebjerg Næstvedvej Mandag klokken 17.06 – 21.50 ATK – Bestilt færdselskontrol 150 32 60 km/t 94 km/t 4 klip
Karrebæksminde Skælskørvej Fredag klokken 8.40 – 13.45 ATK 550 11 80 km/t 106 km/t 0 klip
Næstved Skyttemarksvej Onsdag klokken 11.10 – 17 ATK – Bestilt færdselskontrol 940 50 50 km/t 86 km/t 6 klip samt 1 betinget frakendelse
Næstved Østre Ringvej Tirsdag klokken 5.40 – 11.50 ATK 2066 1 60 km/t 74 km/t 0
Fuglebjerg Skælskørvej Onsdag klokken 7.30 – 13.15 ATK 160 0 60 km/t 0 0 klip
Næstved Slagelsevej Søndag klokken 11.46 – 17.12 ATK 738 191 50 km/t 99 km/t 41 klip samt 4 betinget frakendelser
Næstved Østre Ringvej Mandag klokken 15.30 – 22.20 ATK 1910 47 60 km/t 88 km/t 5 klip
Tappernøje Sydmotorvejen Mandag klokken 15.17 – 20.17 ATK 4621 54 130 km/t 182 km/t 5 betinget frakendelser