Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet fra 22. december 2017 til 2. januar 2018

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

HÆNDELSER
NÆSTVED: Biltyv, euforiserende stoffer og indbrud

En 39-årig mand fra Næstved fik en helt skæv start på fredagen. Klokken 9.05 fik politiet en anmeldelse om, at der var stjålet en bil fra Snerlevej i Næstved. Den 39-årige mand havde fjernet bilen uden ejers accept, og derefter var den 39-årige kørt ind i flere genstande som skraldespande og skilte. Kort efter – klokken 9.30 – fik politiet flere anmeldelser fra Fixvej, hvor den 39-årige mand var brudt ind i flere huse og blandt andet havde skubbet til en beboer. Da en patrulje kom til Fixvej, fandt de den 39-årige mand gående på gaden 20 meter fra den stjålne – nu noget medtagne – bil. Manden blev anholdt og sigtet for tyveri af bilen, for husfredskrænkelse, for vold og for indbrud. Han blev fremstillet i grundlovsforhør senere fredag og er nu varetægtsfængslet frem til 10. januar.


NÆSTVED: Mand forsøgte at kvæle kvinde

Politiet fik torsdag morgen klokken 4.19 en anmeldelse fra Snerlevej i Næstved. Der var voldsom larm på stedet. En patrulje ankom og fandt en 39-årig mand fra Næstved, som var trængt ind på en adresse ved at knuse en rude og havde taget kvælergreb på en 39-årig kvinde. Det var lykkedes kvinden at komme fri af grebet, og i køkkenet tog hun to knive frem og truede manden ud af huset. Foran huset blev manden anholdt og sigtet for vold af patruljen.

NÆSTVED: Indbrud på købmandens lager

Indbruddet fandt sted onsdag nat. Så meget ligger fast om den anmeldelse, politiet fik fredag klokken 12.46. Det drejer sig om købmanden på Blangslevvej i Næstved. Senere fredag fik politiet så endnu en anmeldelse fra samme adresse. Klokken 18.23 blev der begået et røveri mod butikken. En maskeret mand var kommet ind og havde med en kniv truet sig til kassebeholdningen, så han stak af med et anseeligt beløb.

NÆSTVED: Julefreden sænkede sig (for) sent over nattelivet

Natten til onsdag var der flere beværtninger i Næstved, der “glemte” at lukke til aftalte tid. Steder med tilladelse til at have åbent til klokken 2.00 blev af en patrulje bedt om at lukke, da de lige omkring klokken 3.00 stadig holdt åbent. De bliver nu sigtet efter restaurationsloven for nattesæde.

FUGLEBJERG: Indbrud i grillen

Onsdag klokken 9.49 fik politiet en anmeldelse om et indbrud hos en grillbar på Trekanten i Fuglebjerg. Indbruddet har fundet sted mellem tirsdag klokken 17.00 og onsdag klokken 9.00. For at komme ind har gerningsmanden eller -mændene knust en rude ved hjælp af en potteplante. Der er stjålet 60 burgerboller, 30 bøffer, 6 cocio, 20 sodavand og en flaske rødvin, så en del tyder på, at der er nogen, der har taget en nytårsmenu, der ikke tilhører dem.


NÆSTVED: Butikstyv stjal i Matas

Politiet fik onsdag klokken 17.46 en anmeldelse fra Matas i Næstved Storcenter. Centervagten havde pågrebet en butikstyv, som havde stjålet en øjenskygge. En patrulje kørte til stedet og anholdt og sigtede den 18-årige kvinde for butikstyveri. Hun blev kørt til stationen i Næstved, hvor hun fik en straksbøde, som hun betalte med det samme. Derefter blev hun løsladt.

NÆSTVED: Beruset og med kniv i stjålet bil

En 22-årig mand fra Hillerød var helt galt på den, da han mandag klokken 20.47 blev standset af en patrulje på Ramsherred i Næstved. Han kørte i en stjålet bil, han var påvirket af alkohol, kokain og hash, og han var frakendt sit kørekort. Da han blev standset, gav han først falske oplysninger om sit navn, men han blev genkendt og registreret under sit rigtige navn. Ydermere blev han sigtet for overtrædelse af våbenloven, da han i bilen også havde en kniv.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Næstved Dehnsvej Lejlighed Lørdag klokken 14.30 – mandag klokken 17 Kontanter og parfume
Næstved Fixvej Hus Fredag klokken 10.05 En kniv
Næstved Meteorvej Hus Lørdag klokken 10.20-17.40 Smykker og kontanter
Næstved Ndr. Farimagsvej Hus Søndag klokken 0.11 Ikke umiddelbart stjålet noget
Næstved Ringstedgade Hus Tirsdag klokken 10 – fredag klokken 19.50 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Næstved Søndergade, Hyllinge Hus Mandag klokken 11-18 Værdiskab med kontanter og guldsmykker
Næstved Fodbygade, Fodby Landejendom Tirsdag 26.12 klokken 22.00 – onsdag 27.12 klokken 9
.30
Værktøj
Glumsø Spurvevej Villa Tirsdag klokken 11.30 – Tirsdag klokken 20.00 Kontanter
Glumsø Spurvevej Villa Tirsdag klokken 13.00 – Tirsdag klokken 18.45 Ukendt
Glumsø Spurvevej Villa Tirsdag klokken 16.50 – Tirsdag klokken 17.30 Intet stjålet
Glumsø Stendyssevej Villa Tirsdag klokken 14.00 – Tirsdag klokken 20.20 Smykker
Glumsø Søpark Allé Villa Tirsdag klokken 11.00 – Tirsdag klokken 20.00 Ukendt

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Karrebæksminde Skælskørvej Lørdag 30.12 kl. 9.25 – 15.30 ATK 834 14 80 km/t 134 km/t To klip, en betinget frakendelse
Tappernøje Sneserevej Fredag den 29.12 kl. 13.55 – 17.15 ATKBestilt færdselskontrol 376 13 80 km/t 104 km/t
Tappernøje Sydmotorvejen Fredag 29.12 kl. 10.30 – 13.40 ATK 1620 29 130 km/t 171 km/t Tre betinget frakendelse
Næstved Præstø Landevej, Næstelsø Onsdag klokken 5.35 – 12.05 ATK 1.726 41 80 km/t 128 km/t 5 klip
Næstved Slagelsevej Klokken 10.38-12.10 ATK 315 58 50 km/t 89 km/t 11 klip og
en betinget frakendelse