Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet fra 19. september til 26. september 2017.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

HÆNDELSER
HOLME-OLSTRUP: To sigtet for tyveri
Politiet fik søndag aften klokken 19.11 en opringning om, at der var gået en alarm ved en genbrugsplads på Gartnervej i Holme-Olstrup. Kort efter var en politipatrulje på stedet, og her traf de to mænd, som var trængt ind på pladsen gennem et hul i hegnet. Inde på pladsen havde de brudt en dør op og var ved at stjæle diesel og værktøj. Politibetjentene fik fat i dem netop som de skulle til at køre væk. De blev anholdt og sigtet for tyveri. Det drejer sig om en 37-årig mand fra Ringsted og en 43-årig mand med ukendt adresse.

NÆSTVED: Anholdt efter at have råbt ad politiet
En 18-årig mand fra Herlufmagle måtte tilbringe natten til lørdag i politiets varetægt. Han blev anholdt klokken 1.55 i Ramsherred i Næstved, hvor han arrigt havde sparket til en skraldespand, og da et par politibetjente, der tilfældigvis var på stedet, påtalte det, kaldte han dem for “pansersvin”. Den 18-årige blev herefter taget med til politistationen i Næstved, og han blev løsladt igen klokken 8.25.

NÆSTVED: Højtråbende 19-årig anholdt
Lørdag klokken 23.20 fik politiet en anmeldelse om, at der var et slagsmål i gang i Jernbanegade i Næstved. Flere politipatruljer blev sendt af sted, men da de kort efter nåede frem, var der blevet ro i gaden. Bortset fra en fuld mand, der stod og skiftevis råbte og græd. Da en politibetjent henvendte sig til ham, skubbede han til betjenten, og derfor blev han anholdt klokken 23.25 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Det var en 19-årig mand fra Næstvedegnen, og han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han dampede af indtil klokken 4.45, hvor han blev løsladt igen.

NÆSTVED: 23-årig havde hash i jakken
Ved et rutinetjek af en 23-årig mand fra Næstved, der gik i Grønnegade i Næstved, fandt politiet en plade hash på ca. 50 gram i hans jakkelomme. I hans bil var der yderligere 28 salgsklumper, og et eftersyn af den 23-åriges bopæl afslørede 1,5 gram hash, en digitalvægt og indpakningsfilm. Hashen blev konfiskeret på stedet, og den 23-årige blev sigtet for salg af euforiserende stoffer.

TAPPERNØJE, PRÆSTØ OG KARISE: Tre supermarkedsindbrud
I går nat klokken 2.06 brød ukendte gerningsmænd ind i et supermarked på Østre Brøderupvej i Tappernøje, og det samme skete igen klokken 2.25 på Østerbro i Præstø. Selv om en politipatrulje var fremme ganske kort efter anmeldelserne, var tyvene stukket af. Ikke længe efter klokken 2.58 lød alarmen igen i et tredje supermarked på Banevej i Karise, hvor der var begået et tilsvarende indbrud. Også her var gerningsmændene væk efter ganske få minutter. Det lykkedes dem alle tre steder at stikke af med mindre kontante beløb. Politiet hører gerne fra vidner, der kan have oplysninger til de tre indbrud.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Karrebæksminde Kirkebakken, Karrebækstorp Landejendom Fredag klokken 8 – mandag klokken 1.40 Taske og pung af mærket Louis Vuitton, en Playstation 3 og et ur af mærket Gucci
Næstved Fodbygårdsvej Hus Torsdag kl. 10 – 23.30 Intet
Næstved Tranevej Hus Torsdag kl. 12 – fredag kl. 8.30 Sølvtøj, en plæneklipper og en hækkeklipper
Næstved Fodbygårdsvej Hus 15/9 – 22/9 Umiddelbart intet
Næstved Kuhlausvej Hus Fredag kl. 20.30 – 21.30 Smykker
Næstved Kuhlausvej Hus Onsdag kl. 8 – fredag kl. 21.50 Vides endnu ikke
Næstved Fuglevænget Hus Fredag kl. 14 – 23.40 Sølvb
estik
Næstved Fodbygårdsvej Hus Fredag kl. 12 – lørdag kl. 8 Smykker
Næstved Ny Holstedvej Hus Fredag kl. 19 – lørdag kl. 12.20 Intet
Glumsø Bøgevej Hus Onsdag klokken 15 – torsdag klokken 15.30 Ikke gjort op om der er stjålet noget
Næstved Cavilas Gård Hus Torsdag klokken 12-22.45 Kontanter
Herlufmagle Ulstrupvej, Ulstrup Landejendom Onsdag klokken 9.30-12.45 iPad, en Apple Notebook og en HP bærbar pc, en lampe, fire hvilestole og en pengekasse med kontanter og personlige papirer

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Næstved Klokken 10.30-12 En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen og en for ikke at have spændt sin sikkerhedssele
Tappernøje Sneserevej Klokken 16.10-16.22 Knallertkontrol: Ingen sager

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Herlufmagle Suså Landevej, Torpe Klokken 5.45-11.15 ATK 1225 59 70 km/t 125 km/t Seks klip og en betinget frakendelse
Herlufmagle Skelbyvej Fredag kl. 5.50 – 11.50 ATK 750 21 80 km/t 116 km/t 2 klip
Næstved Indre Vordingborgvej Klokken 15.55-20.10 ATK – bestilt færdselskontrol 560 19 50 km/t 84 km/t Tre klip og en betinget frakendelse
Næstved Vordingborg Landevej, Vester Egesborg Klokken 6.09-9.26 ATK 791 43 50 km/t 71 km/t Tre klip
Holme-Olstrup Landevejen Klokken 6.50-11.20 ATK 1775 39 60 km/t 83 km/t To klip