Fanefjord Kammerkor synger Duke Ellington

Den 9. april kl. 15 kan publikum opleve en helt ny fortolkning af Duke Ellingtons musik, når Fanefjord kammerkor opfører en spændende á cappella udgave af Ellingtons ”Sacred Concert” i Herskabsstalden på Rønnebæksholm.

Fanefjord Kammerkor består af i alt ni sangere fra Lolland-Falster, Sydsjælland og Møn. Koret opfører uddrag af tre ”Sacred Concert” værker, som fik urpremiere i perioden 1965-73. Koncerter som i sin tid blev opført af Duke Ellingtons velarrangerede orkester, der turnerede og spillede sammen med skiftende amatørkor.Fanefjord Kammerkors leder, Frans Jacoby, har skabt en unik version af Ellingtons værk helt uden akkompagnement fra det store bigband, som var et af Ellingtons kendetegn. Så vidt vides, er det første gang, at værket bliver opført uden akkompagnement, og koncerten vil derfor give en helt ny oplevelse af værket – skåret hel ind til den musikalske kerne.

Koncerten falder i to dele: Duke Ellingtons ”Sacred Concert” med hele Fanefjord Kammerkor kommer til at fylde anden del, mens første del varetages af vokalkvartetten Firpressen – grundstammen i Fanefjord Kammerkor – med et til lejligheden og årstiden passende repertoire af sange.

Billetter á 60 kr. + gebyr, kan købes på sj-billetten.dk

Billetten giver samtidig adgang til kunstudstillingen på Rønnebæksholm den pågældende dag i åbningstiden fra kl. 12-17.

Koncerten varer ca. 1,5 time inkl. en kort pause. Det vil være muligt at købe øl, vand og vin samt kaffe og kage i pausen.