Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet Feb 21, 2017 til Mar 01, 2017.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-naestved.dk

SPRITBILISTER

Lørdag klokken 01.06 standsede politiet en 33-årig kvinde fra Fuglebjerg, da hun kom kørende på Mariendals Allé i Slagelse. Kvinden havde ikke noget kørekort og blev derfor anholdt og sigtet for kørsel uden førerret. Dette var dog en velkendt procedure for kvinden, der havde hele tre tidligere sigtelser for kørsel uden førerret. Hvad der kom mere bag på den 33-kvinde var nok, at de mange sigtelser gjorde, at politiet beslaglagde bilen. Det fik nemlig kvinden til at protestere kraftigt.

Fredag klokken 17.30 modtog politiet en anmeldelse om et færdselsuheld på Kirketovet i Faxe. En 51-årig kvinde fra Faxe var på vej over til sin bil, da den blev påkørt af en 52-årig mand, der også kom fra byen. Kvinden henvendte sig straks til føreren for at udveksle forsikringsoplysninger, men opdagede at manden virkede meget beruset. Kvinden nævnte derfor, at hun ville ringe til politiet, men så blev mandens adfærd straks en anden. Manden gassede voldsomt op og stak af fra stedet, mens mandens sidespejl ramte kvinden på lænden og ryggen, så hun snurrede en omgang rundt om sig selv. Sønnen til kvinden kontaktede herefter straks politiet, der kort efter fandt mandens køretøj, som var parkeret ikke langt fra hans bopæl. Politiet tog herefter kontakt til manden, der nægtede at være indblandet i færdselsuheldet. Manden var frakendt førerretten, og en alkometertest viste, at manden havde en promille, der var en del højere end det tilladte. Manden blev derfor a
nholdt og sigtet for færdselsuheld med spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden, hvorefter han blev taget med på Næstved Politigård for at gå taget en blodprøve. Nøglerne til bilen blev inddraget og blev senere afhentet af mandens datter.

HÆNDELSER

MOGENSTRUP: Frontalt sammenstød på Præstø Landevej

Tirsdag klokken 13.53 fik politiet en anmeldelse om et færdselsuheld på Præstø Landevej ved kantpæl 7,5. Det drejede sig om en bil med en 46-årig kvinde, der med sin 12-årige datter kom kørende i nordvestlig retning. Uvist af hvilken årsag begyndte bilen langsomt at trække over i modsatte vejbane, hvor den ramte en varebil med en 64-årig mandlig chauffør. Den 46-årige kvinde blev fløjet til Rigshospitalet med lægehelikopter, mens kvindens datter og manden i den modkørende varebil begge blev kørt til Slagelse Sygehus. Præstø Landevej var efter uheldet spærret i begge retninger frem til klokken 16.20, hvor der igen var åbent for trafik.

HERLUFMAGLE: 33-årig sigtet for indbrud

Den 31. december sidste år blev der begået et indbrud i et hus på Vejgården i Herlufmagle, hvorfra der blev stjålet en del effekter. Det er nu lykkedes for politiet at finde frem til en 33-årig mand fra Næstved, som er blevet anholdt og sigtet for indbruddet. Han blev i går varetægtsfængslet frem til 23. marts.

NÆSTVED: To mænd fik beslaglagt bilen

Onsdag klokken 16.35 standsede politiet en 24-årig mand fra Faxe, der kom kørende i sin bil på Bystævnet i Rønnebæk uden for Næstved. Det viste sig, at den 24-årige var frakendt førerretten, og at han flere gange tidligere var sigtet for at køre uden førerret. Nu kom der endnu en sigtelse for kørsel uden førerret til, og den bil, den 24-årige kørte i, blev beslaglagt på stedet.Igen onsdag aften standsede politiet en bilist på Kornbakken i Næstved. Det var en 31-årig mand fra Næstved, og han viste sig at være frakendt kørekortet. Derfor blev han sigtet for kørsel uden førerret, og på grund af flere tidligere sager blev hans bil beslaglagt.

NÆSTVED: Ung mand standset med kniv og 2.132 nervepiller

Måske var det nervøsitet over at medbringe en ulovlig kniv med en bladlængde på 12 centimeter, der var årsag til, at en 25-årig mand mandag formiddag klokken 11.35 også medbragte 2.132 nervepiller. Der burde i hvert fald være rigeligt til at dæmpe eventuel nervøsitet. Et tip fra en opmærksom borger havde drejet politiets opmærksomhed i retning af den 25-årige mand, der blev standset af en patrulje på perronen på Næstved Banegård. Her viste det sig, at han i en medbragt plastikpose havde både en kniv og altså mere end 2.000 receptpligtige nervepiller. Den 25-årige mand, der virkede beruset og var temmelig opfarende, og som i øvrigt ikke har en fast adresse, blev derfor anholdt og bliver nu sigtet efter både knivloven og lægemiddelloven.

NÆSTVED: Flugtbilist

I går klokken 15.55 kom en sort Peugeot 206 med to unge mænd kørende ad Grønnegade i Næstved og skulle svinge til højre ad Kvægtorvet. Imidlertid kørte føreren i den sorte Peugeot med for høj hastighed og ramte i svinget en anden bil på det forreste venstre hjørne. Normalt plejer man at standse og undersøge, hvad der er sket, hvis man er impliceret i et sammenstød, men i stedet valgte føreren af den sorte bil at køre væk fra stedet med høj fart. Derfor hører politiet gerne fra vidner til episoden og opfordrer samtidig føreren af Peugeoten om at henvende sig til politiet, der kan træffes på telefon 114.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Herlufmagle Spragelsevej Hus Mandag midnat – tirsdag klokken 10.30 Komfur, ovn og en fladskærm af ukendt mærke
Glumsø Søpark Alle Hus Mandag klokken 7.30-17 Smykker, vin og en lysegrøn racercykel af mærket Bianchi
Næstved Havevej Hus Mandag klokken 13.40 Nøgler
Fuglebjerg Haldagermaglevej, Krummerup Landejendom Tirsdag klokken 13 – fredag klokken 13 Symaskine, Miele tørretumbler, Bosch kummefryser og en Texas havefræser
Næstved Irisvej Hus Søndag klokken 18 – fredag klokken 16.10 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Næstved Gallemarksvej Hus Torsdag klokken 14.54 Intet stjålet – indbrudstyven anholdt på stede
t

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Næstved Klokken 9-13.30 En blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert uden kørekort, fem for at bruge håndholdt mobil under kørslen og to for at køre uden sikkerhedssele
Næstved Ring Øst Fredag klokken 10.30-11.05 En blev sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon
Næstved Farimagsvej Klokken 9.41-10.21 En blev sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon
Næstved Sct. Jørgens Park Klokken 11.11-11.49 En blev sigtet for at køre uden at have spændt sikkerhedsselen
Næstved Farimagsvej Klokken 12.41-13.21 To blev sigtet for at køre uden at have spændt sikkerhedsselen
Næstved Gammel Holstedvej Klokken 13.25-13.59 En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil
Næstved Solvangsvej Klokken 14.03-14.37 En blev sigtet for at køre på fortovet
Næstved Ringstedgade Mandag klokken 11.20 – 11.40 Målrettet uopmærksomhedskontrol: 50 køretøjer blev standset og kontrolleret. Ingen sigtede.
Næstved Mandag klokken 11.00 – 16.00 Målrettet uopmærksomhedskontrol: 10 blev sigtet for at køre ved fuldt stop, en for at tale i håndholdt mobiltelefon, to for forkert lygteføring og en blev sigtet for at overskride spærrelinjen.

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Holme-Olstrup Landevejen Klokken 7.30-10 ATK 915 10 50 km/t 67 km/t
Glumsø Sorøvej, Næsby Vrå Klokken 12-18.15 ATK – bestilt færdselskontrol 530 48 50 km/t 100 km/t Syv klip og en betinget frakendelse
Næstved Præstø Landevej, Næstelsø Fredag klokken 5.30-12 ATK 1952 39 80 km/t 113 km/t
Næstved Kyse Bygade, Kyse Klokken 7.30-9 ATK 326 15 50 km/t 64 km/t
Fuglebjerg Skælskørvej ved Brunemose Klokken 13.40-19.15 ATK – bestilt færdselskontrol 584 56 80 km/t 133 km/t Seks klip og en betinget frakendelse
Vordingborg Landevej Mandag klokken 09.00 – 14.00 ATK 665 28 50 km/t 77 km/t Tre klip

 

Del på sociale medier