Spiller sammen i Næstved for første gang

Fredag aften spiller Dør nr. 13 og Lærke Emilie i Ny Ridehus på Grønnegades Kaserne Kulturcenter. De fire af medlemmerne i bandet Dør nr. 13 kommer fra Næstved, men har aldrig tidligere spillet sammen i hjembyen.

Dør nr. 13 vandt i sommer P3’s Karrierekanonen. Danmarks Radios talentforløb for håbefulde musikere, er kendt for at sætte skub i musikalske løbebaner. Tidligere har nu danmarkskendte stjerner som f.eks. Marie Key, Tue West, Rasmus Nøhr og Magtens Korridorer vundet prisen og karrieren.

0df5d0_2016d_rnr13_band_photo1

Dør nr. 13 er en dansk rockgruppe opkaldt efter en makaber Tivoli-forlystelse fra 90´erne. Gruppen blander frit dyster postpunk, med snerrende rock og rul, og fængende guitarpop. Fra desperate støjudladninger til følsomme ballader. Som en B-films horrorversion af et Østtysk schlagerorkester. Tindrende. Mørkt. Beskidt og forførende.

Bandets stifter, sanger og sangskriver Lasse Storm er født i Fensmark, og tænkte oprindeligt Dør nr. 13 som et soloprojekt . Siden foråret 2015 har gruppen effektivt fungeret som fuldblodssekstet bestående af medlemmer fra bl.a. The Blue Van, The Delanies og Hymns from Nineveh, hvoraf tre af bandets medlemmer kommer fra Næstved.

Særligt gruppens nummer ”E45” har roteret heftigt på P6. Det er Dørens fjerde radiosingle i træk. Senest har gruppen gæstet såvel Smukfest, SZIGET Festival i Budapest, og ikke mindst vundet Karrierekanonen 2016.

Med sig til koncerten fredag aften tager Næverdrengene en af de andre karrierekanonsvindere med. Den dygtige RnB-sangerinde Lærke Emilie vil byde indenfor i et univers som Karrierekanonens jury kaldte ”fængslende” og en ny R’n’B lyd. Glæd dig til at opleve Emilie Lærke synge hendes danske tekster med hendes fantastiske flow og sprøde vokal.

SONY DSC

Billetter til koncerten koster 90,- kr. og kan findes via http://www.gkkultur.dkeller i døren til Ny Ridehus på fredag.