Køb en plante og støt SOS Børnebyerne den 11.-12. juni på Fabriksvej 26 i Næstved

I weekenden den 11. og 12. juni ønsker SOS Børnebyernes lokalgruppe i Næstved GOD SOMMER med stort plantesalg hos ’Loppemarked 4700’ på Fabriksvej 26 i Næstved.

Børn%20fra%20SOS%20Børnebyen%20i%20Battambang%20i%20Cambodja[1]Køb en plante og støt de forældreløse børn! Så enkelt kan det siges, når de frivillige i SOS Børnebyernes Næstved-gruppe inviterer til plantemarked hos ’Loppemarked 4700’.

’Vi sælger både stueplanter og udendørsplanter – og vi har fået alle planterne foræret af folk, som gerne vil støtte SOS Børnebyernes arbejde. Hele omsætningen fra plantesalget går til børnene’, siger Inge Nielsen, som er formand for SOS Børnebyernes Næstved-gruppe. ’Spar Nord har oven i købet doneret nye telte og borde til os i Næstved Gruppen, så vi kan stå i tørvejr og sælge de smukke sommerblomster, selvom der skulle komme en byge.’

Plantesalget finder sted fra kl. 10-16, lørdag 11. juni og søndag 12. juni i gården hos ’Loppemarked 4700’ (lige ved siden af Næstved Bryghus), hvor de frivillige fra SOS Børnebyerne Næstved har fået lov til at stå med deres nye telte.

 

SOS Logo negativt

IMG_4405[1]