Store Genbrugsdag på Ydernæs

Hvad den ene ikke kunne bruge, stod en anden måske lige og manglede. Det blev uden tvivl bevist med det store folkelige fremmøde, da AffaldPlus afholdt det årlige genbrugsmarked på Ydernæs i Næstved.

Omkring 200 kræmmere havde fået tildelt en gratis stadeplads på p-pladsen ved PlusButikken. Butikken sælger til dagligt de brugbare ting, som bliver indleveret på genbrugspladsen.

Tilstrømningen var til tider så stor, at den store mark på modsatte side af vejen blev inddraget som parkeringsområde, hvor personale dirigerede trafikken.

For de kræmmere der ikke ønskede ikke solgte effekter med hjem, blev der stillet containere op. Her kunne man så aflevere de ting, man havde i overskud. Effekterne vil senere blive sat til salg i PlusButikken.

Tekst og fotos: Preben Madsen / Media Næstved/ sendt til Dit Næstved

 

IMG_6230[1]

IMG_6227[1]

IMG_6223[1]

IMG_6243[1]

IMG_6240[1]

IMG_6225[1]