Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 2016-03-21 til 2016-03-30.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-naestved.dk

SPRITBILISTER

Tirsdag klokken 12.36 standsede politiet en 42-årig kvinde fra Skælskør ved Rema 1000 på Næstvedvej i Skælskør. En alkometertest afslørede, at den 42-årige havde en promille, der var højere end det tilladte, og hun blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Politiet standsede søndag klokken 17.12 en 25-årig mand fra Fensmark på Dragehøjvej i Fensmark. Den 25-årige viste sig at have en promille, der var højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. Den 25-årige havde en hobbykniv med, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af våbenloven.

Lørdag klokken 17.10 standsede politiet en 22-årig mand fra Herlufmagle på Næstvedvej i Vordingborg. Den 22-årige virkede påvirket af stoffer, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

HÆNDELSER

NÆSTVED: Butikstyv ville vælte politibetjent
Politiet blev lørdag klokken 11 kaldt til Meny i Østergade i Næstved, hvor personalet tilbageholdt en butikstyv, der havde stjålet forskellige varer. Det var en 46-årig mand fra Næstved, og da politiet kort efter ankom, var den 46-årig noget ophidset. Betjentene måtte bruge peberspray, men den 46-årige greb fat i den ene betjent og forsøgte at vælte hende. Derfor blev han anholdt klokken 11.16 og sigtet for både butikstyveri og for vold mod politiet. Den 46-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 19.10.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Fuglebjerg Dalsgårdsvej Hus Onsdag klokken 12 – torsdag klokken 9.20 Bærbar pc af ukendt mærke, kontanter i euro og en Samsung tablet
Næstved Birgittevej Hus Fredag klokken 15 – mandag klokken 21 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Næstved Danavej Hus Torsdag klokken 14 – fredag klokken 13.25 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Næstved Saltø Skovvænge, Stensbæksholm Hus Tirsdag klokken 9.30.14.40 Bærbar pc af ukendt mærke og en tablet
Næstved Elverdalen Hus Fredag klokken 17.30-21.30 Kontanter og fire mobiltelefoner af mærket Sony og Nokia
Næstved Herlufsvej Hus Fredag klokken 17-22.15 MacBook computer

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Glumsø Sorøvej, Næsby Vrå Klokken 13.50-19.27 ATK 162 13 60 km/t 90 km/t Tre klip
Fuglebjerg Skælskørvej Mandag klokken 13.45-18.51 ATK 120 13 60 km/t 84 km/t To klip
Næstved Herlufsholm Alle Mandag klokken 17.12-19.12 ATK 164 4 50 km/t 69 km/t Et klip
Næstved Ringstedgade, Rislev Fredag klokken 14.47-19.48 ATK 669 42 70 km/t 129 km/t Fire klip og tre betingede frakendelser