Discountbutikken KIWI i Ringstedgade lukker

Det oplyser KIWI i en pressemeddelelse.

Beslutningen er et led i KIWIs vækststrategi og afspejler samtidig Dagrofas fokusering på og investering i detailforretningen, som blev meldt ud i oktober 2015. Her er et vigtigt element, at alle kæder i dagligvarekoncernen løbende evalueres, så butiksnettet tilpasses og fremtiden alene bygges på sunde dele.

I forsøget på fastholde deres position på det danske discountmarked, har Kiwi valgt at dreje nøglen om på 11 af deres butikker, som med kædens egne ord var ‘urentable’.

»Tiden er løbet fra nogle af vores placeringer og lokaler. Blandt andet fordi by- og butiksudviklingen de pågældende steder har ændret sig meget siden 2008, hvor vi startede op i Danmark. Enkelte nyere butikker, der bliver lukket, må vi desværre karakterisere som fejlplaceringer. Så selv om vores medarbejdere har kæmpet hårdt hele vejen, har vi måttet konkludere, at nogle butikker ligger på urentable placeringer«, oplyser kædedirektør i KIWI, Carsten Hansen i en pressemeddelelse på KIWIs egen hjemmeside.

 

9d841f47-c674-4670-b0e8-842a49351d6d[1]