Regionsmedlem Susanne Lundvald (S) vil nu undersøge, hvorfor den palliative afdeling på Næstved Sygehus blev lukket. Det oplyser sn.dk.

Susanne Lundvald
Susanne Lundvald

Palliation betyder at lindre,​ og det var således afdelingens formål at forbedre livskvaliteten hos patienter, der lider af fremskreden sygdom.

Ifølge sn.dk sender sygeplejerske Pia Thomsen, der var ansat på afdelingen, da den blev lukket i 2015, en mail til både regionsrådsformand Jens Stenbæk (V) og Susanne Lundvald. En mail der underminerer de informationer, som sygehusledelsen gav til regionsrådspolitikerne, da de skulle træffe beslutningen.

Politikerne lod dengang sygehusledelsen bestemme, hvordan 2 %-besparelsen skulle håndteres. Men det tvivler Susanne Lundvald nu på, at ledelsen har været i stand til.

I november døde Lone Bach på det sygehus, der har lukket afdelingen. Forløbet var ifølge sn.dk uværdigt for et moderne sygehus. Lones mand, Hans Bach, og børnene måtte se hjælpeløse til, mens Lone Bach skreg af smerte. Hans Bach fortæller til sn.dk, at to sygeplejersker forgæves forsøgte at lindre den døendes smerter.

Regionsrådsformand Jens Stenbæk (V) afviser overfor sn.dk, at det har noget at gøre med lukningen af den palliative afdeling.

/SDL