Næstved Gymnasium og HF gentager succesen fra de sidste år og slår dørene op for elever, forældre og andre interesserede borgere, når der inviteres til gratis foredrag på gymnasiet.

SONY DSC

Emnerne når vidt omkring, når dørene til byens gymnasium åbnes for alle interesserede i løbet af dette skoleår. Her vil primært skolens lærere forestå foredragene, men også en enkelt udefrakommende foredragsholder har sneget sig med på programmet:

D. 28. januar 2016 får skolen således besøg af Hanna Skop, en kvinde, der kan berette om livet som barn under 2. Verdenskrig, om det at se sin far blive deporteret til en KZ-lejr, og om at flygte til Danmark og sidenhen Sverige.

Andre overskrifter på foredragene er:
Hvordan ender man med en tilværelse som hjemløs? Hvordan kan man sælge en Skoda ved hjælp af en reklame? Køn som konstruktion – Hvor kønne(de) er vi? Er fedt og sukker så slemt, som det bliver fremstillet i medierne? Endelig vil der være mulighed for både at høre om den kultur der er gemt i vores sangskat og at synge med på eksempler fra samme.

Første foredrag er onsdag den 28. oktober.

Er man nysgerrig efter at læse om foredragene og vil vide, hvornår de foregår, kan man finde informationerne på skolens hjemmeside www.naestved-gym.dk