Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 060715-130715.

SPRITBILISTER
Tidspunkt: 070715
Tirsdag klokken 18.19 standsede politiet en 54-årig kvinde fra Vordingborg på Næstvedvej i Vordingborg. Kvinden blev skønnet spirituspåvirket. Hun blev anholdt og sigtet for spirituskørsel med henblik på at få taget en blodprøve.

Tidspunkt: 070715
Tirsdag klokken 17.00 standsede politiet en 21-årig mand fra Næstved på Slagelsevej i Næstved. Manden havde taget sin mors bil, uden hendes samtykke og kørt en tur til trods for, at han havde et kørselsforbud. En narkometertest gav udslag for cannabis. Den 21-årige blev anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand, sigtet for brugstyveri af bilen og sigtet for kørsel uden førerret.

Tidspunkt: 070715
Tirsdag klokken 18.44 standsede politiet en 55-årig mand fra Vordingborg på Næstvedvej i Vordingborg. Manden blev skønnet spirituspåvirket. Han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel med henblik på at få taget en blodprøve.

Tidspunkt: 070715
Tirsdag klokken 6.42 forsøgte en borger at tale en 21-årig mand fra Næstved at køre bil, da den 21-årige virkede påvirket. Den 21-årige ville ikke lige slippe nøglerne til bilen, men kørte videre. Politiet fandt kort tid efter bilen med den 21-årige holdende i en hæk på Skipperlodden i Karrebæksminde. Den 21-årige blev skønnet påvirket af euforiserende stoffer og var frakendt kørekortet. Han blev anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand og sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

HÆNDELSER

NÆSTVED: Frikadelletyv spiste for 21 kroner
Tidspunkt: 13/07-2015

Mandag klokken 13.45 fik politiet en anmeldelse fra Kvickly på Kvægtorvet i Næstved om, at personalet tilbageholdt en kunde i forretningen. Kunden – en 45-årig mand fra Næstved – havde spist for 21 kroner frikadelle i forretningen, men gik uden at betale. Den 45-årige blev dog standset, og da politiet ankom kort efter, blev han sigtet for butikstyveri. Det bliver muligvis en dyr frikadelle, for nu kommer der en bøde fra politiet oveni.

NÆSTVED: Stjal europaller fra Netto
Tidspunkt: 13/07-2015

Et vidne anmeldte mandag klokken 2.10, at der holdt en hvid varebil ved Netto på Åderupvej i Næstved, og at tre mænd var i færd med at læsse den med noget i lommelygternes skær. En politipatrulje standsede varebilen – en Peugeot Boxer – på Parkvej ud for politistationen kort efter. I bilen var der tre mænd i alderen 19-25 år fra Københavnsområdet, og i varerummet var der stablet 15 europaller op. De tre blev anholdt og sigtet for tyveriet, og efter en kort afhøring på politistationen blev de fulgt tilbage til Netto , hvor pallerne blev læsset af igen, og de tre mænd blev løsladt.

NÆSTVED: Tyveri af gummibåd – fire anholdt
Tidspunkt: 06/07-2015

Mandag sov en mand og hans kone i deres sejlbåd, som lå i lystbådehavnen ved Kanalvej i Næstved, da de blev vækket af en skramlende lyd fra dækket omkring klokken 22.05. Manden gik op på dækket, hvor han så to unge mænd i færd med at stjæle en tøjret gummibåd og tilhørende motor. Manden råbte til tyvene, at de skulle stoppe, men dette standsede ikke tyvene, som sejlede ind mod Næstved by. Kort efter fik politiet øje på fire unge mænd, som stod bag ved en bil på Kanalvej. Den ene af de fire mænd forsøgte at løbe fra stedet, men en hurtig betjent fik kaldt manden tilbage. Den ene af mændene havde et vådt bukseben, og da politiet spurgte nærmere ind til dette, benægtede manden, at hans bukseben var vådt… Politiet ransagede bilen og fandt en bådmotor, som tilhørte manden fra sejlbåden. To af de fire unge mænd erkendte tyveriet og oplyste, hvor de havde efterladt gummibåden. Både motoren og gummibåden kom tilbage i rette hænder og de fire unge mænd blev anholdt og sigtet for tyveri af båd. Der er tale om tre mænd fra Næstved alderen 17-19 og en 19-årig mand fra Fensmark, og de skal nu afhøres nærmere af politiet.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Glumsø Åvej Hus Mandag klokken 14.38 Vides endnu ikke
Næstved Daddelvej Hus Fredag klokken 10.00-mandag klokken 10.40 Tv af ukendt mærke, Nintendo Wii, Playstation, Levono bærbar computer og en bil
Næstved Jørgen Jensens Vej Hus Onsdag klokken 12.00-fredag klokken 11.00 Vides endnu ikke
Fensmark Hyttemestervej Hus Onsdag klokken 22.00-torsdag klokken 07.00 Vides endnu ikke
Fensmark Slibemestervej Hus Tirsdag klokken 17.00-torsdag klokken 15.30 Vides endnu ikke
Næstved Carl Nielsens Vej Hus Tirsdag klokken 18.00-12.00 PS4, Wii, HP bærbar computer, kontanter og guldsmykker af ukendt mærke

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Tappernøje Hovedvejen Søndag klokken 16.50-19.35 Laser 30 11 50 km/t 89 km/t En betinget frakendelse
Fensmark Holmegaardsvej Klokken 14.40-20.15 ATK 505 28 50 km/t 81 km/t Fem klip