Den 28., 29. og 30. august 2015 vil der være dejlige toner at høre på Grønnegades Kaserne Kulturcenter, når den årlige Suså Festival løber af stablen.

Festivalen er et årligt samlingspunkt for kompositionsmusik – altså klassisk musik, der bærer præg af at friere kunstnerisk udtryk. Kompositionsmusikken bringer både komponisterne, udøverne og tilhørerne sammen, hvilket du kan opleve på Suså Festival.

I år bliver der åbnet et “Vindue mod Spanien”, hvor det spanske ensemble Smash Ensemble Salamanca er hovednavnet. Udover hovednavnet, vil der være værker fra Spanien i forbindelse med to andre koncerter under festivalen.

Hele 29 komponister fra flere internationale scener vil forsøge at tegne et nutidigt billede af musikken. Der vil være adskillige værker fra Spanien og Danmark, og der vil derudover være tyske, amerikanske, svenske og italienske værker m.fl..

Alle disse komponister vil forsøge at udtrykke samtidens musik.

Du kan se hele programmet lige her!

 

Billetpriser
Partoutkort: 500 kr.,
Dagskort: 190 kr.,
Enkeltkoncert: 110 kr.
Støttemedlemmer hhv.: 425 kr., 170 kr. og 95 kr.

Nyhed: Studie- og U25-priser: 250 kr, 95 kr. og 55 kr.

Bemærk: Ingen kreditkort.

Billetter kan købes fra den 1. maj via BILLETnet, tlf. 70 15 65 65 eller Sjællandsbilletten, betales kontant ved indgangen eller forudbetales på giro 9570 4 35 72 64, eller bankkonto reg nr. 4955 kontonr. 3526062639.

 

Henvendelse til Suså Festival:
Suså Festival
Skovmarksvej 52
Vetterslev
4100 Ringsted
Tlf. 57 64 91 64
e-mail: info@susaafestival.dk