Et lille udpluk af værkerne
Et lille udpluk af værkerne

Det er 13. gang kunstnere i Næstved åbner deres døre til værksteder og atelierer.

Igen i år vil kunstinteresserede have mulighed for at lægge turen omkring kunstnernes værksteder og få duften af maling og kreativitet. Man får også det indtryk, at kunsten lever og udvikles år for år, og man kan få en god snak med hver enkelt af de 37 forskellige kunstnere.

Nogle vælger at udstille sammen i værksteder eller gallerier med forskellige kunstarter, andre udstiller i egne hjem, haver eller egne gallerier. Fælles for alle 37 er lysten til at fortælle om deres kunst og vise alle interesserede den sprudlende og spændende kreativitet.

Velkommen til Åbent Atelier, Næstved 2015:

Lørdag og søndag d. 15. og 16. august kl. 10-17

Der vil igen i år blive afholdt en præsentationsudstilling:

Lørdag d. 8. august og søndag d. 9. august begge dage kl. 10-17
Adresse: Vestre Kaj 2, 4700 Næstved