Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved i tidsrummet 080515-180515.

SPRITBILISTER
Tidspunkt: 180515
Mandag klokken 20.25 bemærkede en politipatrulje en bil, der kom kørende lidt kvikt på Farimagsvej i Næstved. Betjentene besluttede at standse bilen i Jernbanegade, og det viste sig, at føreren – en 53-årig mand fra Fensmark – havde en promille, der var højere end det tilladte. Den 53-årige blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Tidspunkt: 120515
Tirsdag morgen klokken 8.53 standsede en patrulje en lille knallert, som kom kørende på Hvedevænget i Næstved. Da føreren af knallerten virkede påvirket, blev han narkometertestet. Prøven viste positivt resultat, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

HÆNDELSER
NÆSTVED: Indbrudstyve anholdt – satte stjålet værktøj til salg på Facebook
Tidspunkt: 16/05-2015

To mænd blev lørdag aften anholdt på en adresse udenfor Næstved og sigtet for et indbrud, der var blevet begået i et værksted på Pederstrupvej ved Pederstrup på et tidspunkt fra fredsag klokken 17.15 til lørdag klokken 12.30. Tyvene havde forceret et hegn og skubbet en rude ind til værkstedet, hvor der blev opbevaret forskelligt håndværktøj og flere knallerter. Politiets efterforskning førte frem til de to mænd, en 20-årig fra Næstved og en 19-årig fra Ishøj, og det viste sig, at den 20-årige havde sat flere dele af det stjålne værktøj til salg på Facebook – og at det allerede havde fundet købere. De to anholdte blev taget med til politistationen i Næstved, hvor de blev afhørt, inden de blev løsladt igen sent lørdag aften.

En del af elværktøjet var blevet solgt til en 31-årig mand fra Rønnede, og han blev lørdag eftermiddag sigtet for hæleri.

NÆSTVED: 33-årig sigtet for at bide ekskæreste i hånden
Tidspunkt: 10/05-2015

Politiet blev mandag klokken 20.13 tilkaldt til en lejlighed i Næstved, hvor et skænderi mellem to tidligere kærester havde udartet til vold. En 23-årig kvinde var mødt op hos sin eks, en 33-årig mand, for at få nogle ting udleveret, men den 33-årige greb på et tidspunkt fat i den 23-årige og vred hendes hånd bagover og bed hende i hånden. Den 33-årige blev anholdt klokken 20.32 og sigtet for vold, og han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev løsladt igen klokken 21.25 efter afhøring.

NÆSTVED: Slog til sidespejl og blev anholdt
Tidspunkt: 09/05-2015

På Grønnegade i Næstved havde en 21-årig mand fra Ferritslev natten til lørdag klokken 4.35 lidt svært ved at styre sit temperament. I hvert fald syntes han, at sidespejlet på en af politiets patruljevogne skulle have et ordentlig dask. Der skete imidlertid ikke noget med spejlet – til gengæld blev den 21-årige anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen.
NÆSTVED: Straksdom til indbrudstyv: Tre måneders fængsel
Tidspunkt: 07/05-2015

En 48-årig mand fra Næstved blev torsdag den 7. maj 2015 idømt en straksdom på tre måneders fængsel for to butikstyverier, besiddelse af 8 gram hash til eget brug og et indbrudsforsøg, alt sammen begået i Næstved i perioden fra den 24. april 2015 til den 6. maj 2015. Den 48-årige var tidligere straffet flere gange for berigelseskriminalitet, senest den 14. april 2015, hvor han blev idømt otte måneders fængsel. Den 48-årige blev anholdt den 7. maj 2015 klokken 9 umiddelbart efter et indbrudsforsøg i en institution på Parkvej i Næstved. Her blev der smadret en rude med en flise, men ikke stjålet noget. Han blev fremstillet i grundlovsforhør klokken14.30. Efter straksdommen på tre måneders fængsel, som han modtog, blev han varetægtsfængslet, da retten fandt, at han på fri fod vil begå ny kriminalitet.

Indbrud

By

Vej

Type

Tidsrum

Udbytte

Næstved

Bekkasinvej

Hus

Mandag klokken 9.50-14.20

Kontanter og Kähler keramik

Næstved

Østergade

Lejlighed

Mandag klokken 14.17

Kontanter

Næstved

Assensvej

Hus

Fredag klokken 11 – 19.45

To designertasker og en iPhone 4s

Sorø

Næstvedvej

Hus

Torsdag klokken 17-22.20

Bærbar pc af mærket HP, porcelænsfigurer, sølvtøj, to ure, lygte, kontanter, luftgevær, luftpistol og et antikt gevær

Hastighedskontroller

By

Vej

Tid

Type

Kontrollerede

Fartbilister

Tilladt

Hurtigste

Klip

Næstved

Skyttemarksvej

Onsdag klokken 18.46-19.37

Laser

4

50 km/t

Fire klip

Næstved

Parkvej

Torsdag klokken 14.15-15.15

Laser

70

5

50 km/t

Næstved

Skyttemarksvej

Klokken 9.05 – 10

Laser

100

1

50 km/t

74 km/t

Et klip

Næstved

Ringstedgade

Fredag klokken 6.40 – 8.37

ATK

380

32

70 km/t

117 km/t

5 klip og 1 betinget frakendelse

Færdselskontroller

By

Vej

Tidspunkt

Næstved

Vestre Ringvej

Fredag klokken 1.05 – 1.30

Færdselskontrol: Seks køretøjer kontrolleret – ingen sager

Næstved

Midtbyen

Søndag klokken 1

Færdselskontrol: 22 køretøjer kontrolleret – ingen sager