supermanNæstved Gymnasium og HF arrangerer skoleåret rundt foredrag, hvor alle er velkomne. Det er skolens lærere, der står for arrangementerne, som holdes i skolens auditorium U144 kl. 19. Alle foredrag er gratis.

11. marts. Island – et liv i pagt og konflikt med naturen.

Islands undergrund sover aldrig – der kan være tale om midlertidig dvale. Men forholdene under og omkring øen er sådan, at jordskælv og vulkanudbrud er en fast del af islændingenes liv. Islændingenes liv er derfor et liv med og mod naturen med alt, hvad dertil hører, fortæller Esben Jacobsen.

15. april. At fortælle med billeder.

Engang var tegneserien et massemedie, der leverede sjove dyr og superheltefantasier til kiosker og børneværelser. Sådan er det ikke længere. Til gengæld sker der så meget andet med dette fantastiske billedmedie, som du kan blive klogere på, når Ina Korneliussen holder foredrag.