I januar kan alle børn være med til at samle ind til Danmarks Indsamlingen 2015.

Det eneste man skal gøre er at gøre en god gerning. Det kan være mange forskellige ting. Man kan hjælpe sine forældre med indkøb, rydde op i legerummet i børnehaven eller hjælpe en klassekammerat med lektierne. Gør man dette, donerer LEGO-familiens fond Ole Kirks Fond nemlig 25 kroner på ens vegne til Danmarksindsamlingen 2015.

Når man har gjort den gode gerning, skal man blot huske at udfylde et skema, som kan hentes på Næstved Bibliotek og borgerservice eller på www.dr.dk/ramasjang, der efterfølgende skal afleveres på ens lokale bibliotek senest den 30. januar kl. 12.

Udfører et barn enten 10 eller flere gode gerninger, modtager barnet et specielt diplom.

I 2014 lavede danske børn gode gerninger for mere end fem millioner kroner, men mon ikke du kan være med til at slå denne rekord i år?

Danmarks Indsamlingen sendes live på DR1 lørdag den 31. januar fra kl. 19.

Danmarks indsamlingen

Del på sociale medier