Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Undervandsjagt og donation

5. november 2018 18:00

I anledning af at Næstved Strandjagtforening har modtaget en donation fra Trelleborg Fonden (Sydbank) til forenings medlemmer, er der nu mulighed for at komme ud og undervandsjage. I den forbindelse inviterer de til informationsmøde om undervandsjagt den 5. november.

Den 5/11-2018 kl. 18.00, på adressen Kanalvej 50 i Næstved, kan du komme og høre om, hvad undervandsjagt er, og hvordan du skal gribe det an, når du skal afsted for første gang. Der vil også være tips til, hvor i lokalområdet det er godt at undervandsjage.

Biologilærer fra Herlufsholm Kostskole Jens Bager, som er en passioneret undervandsjæger kommer og fortæller om denne jagtsforms mange facetter.

Efterfølgende vil foreningen få overrakt legatet fra Trelleborg Fonden, på 6 sæt komplet undervandsjagtudstyr, som medlemmerne af foreningen kan benytte, hvis medlemmerne beslutter sig for at undervandsjagt er noget, de vil kaste sig ud i. Bestyrelsen håber, at mange vil tage i mod dette tilbud.

Grunden til at Trelleborg Fonden har doneret beløbet til indkøb af UV-udstyr er, at bestyrelsen har arbejdet intensivt på at finde midlerne til at opstarte undervandsjagt i foreningen, og dette ønske har Sydbank hjulpet til med at virkeliggøre.

De håber derfor også, at mange er interesseret i at høre om undervandsjagt og fejre overrækkelsen af donationen og møder op den 5. november kl. 18.00.

Aftens program ser således ud:
– Intro til UV-jagt ved biologilærer Jens Bager fra Herlufsholm Kostskole
‘Langelandsbæltet ved Skælskør efter flade’
‘Klinteby efter pigvar’
‘Østers ved broen’
– Overrækkelse af legat ved Sydbank.
– Servering af strandjægerpizza.

Hvis du vil vide meget mere om undervandsjagt kan du høre Undervandsitetets podcast https://undervandsitetet.dk/uvpodcast/, hvor du kan lære næsten alt om UV-jagt, og i løbet af foråret 2019 udkommer Morten Rosenvold Villadsen´s bog om undervandsjagt, hvori du kan læse alt, der er at vide om UV-jagt.

Del på sociale medier

Detaljer

Dato:
5. november 2018
Tidspunkt:
18:00

Sted

Næstved Strandjagtforening
Kanalvej 50
Næstved, 4700 Danmark
+ Google Maps
Del på sociale medier