Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Fantasy-novelle-workshop

18. august 2018 10:30 - 13:30

Lørdag den 18. august kl. 10.30-13.30 holder Næstved Bibliotek og Borgerservice sammen med Marie Elisabeth Nielsen fra “De Unges Boghjørne” skriveworkshop for de 10-12 årige, som gerne vil deltage i Herlufsholm Fantasy Bogmesses landsdækkende fantasy-novellekonkurrence.

Har du en fantasy-forfatter i maven?
Er du vild med fantasygenren og elsker at udfordre dig selv som forfatterspire? Er du mellem 10 og 12 år? Og vil du gerne blive endnu bedre til at skrive? Så kunne du måske godt tænke dig at deltage i Herlufsholm Fantasy Bogmesses novellekonkurrence?

Kom med til skriveworkshop på Næstved Bibliotek, hvor en lille gruppe unge, erfarne skribenter kan hjælpe dig med at gøre dine tekster endnu bedre! Du får tips til hvordan du opbygger din tekst og hvordan du kan gøre din historier mere levende og spændende.

Det er gratis at deltage – men du skal tilmelde dig via www.naesbib.dk

Datoen for deltagelse i årets novellekonkurrence 2018 løber fra den 14. august til 14. september.

Novellekonkurrencen er for børn og ungen mellem 10 og 18 år og er landsdækkende.

Konkurrencen er delt op i 3 kategorier, afhængig af alder. Der er en konkurrencen for de 10-12-årige, for de 13-15-årige og for de 16-18-årige.

Der er flotte præmier at vinde
Alle andenpladser vinder et gavekort til Bog & ide, sponsoreret af Langes Bog og idé i Næstved, mens første præmien til hver kategori i år vinder en tur til Warner Bros Studio i London incl. rejsegavekort til fly. Vinderne af første præmien får deres noveller udgivet af Tellerup på bibzone.dk samt en illustration af grafiker Danielle Finnster. De to bedste noveller i hver kategori vil blive offentliggjort på bogmessen den 20. oktober 2018.

Foto: Næstved Bibliotek

Detaljer

Dato:
18. august 2018
Tidspunkt:
10:30 - 13:30

Sted

Næstved Bibliotek og Borgerservice
Kvægtorvet 4-6
Næstved, 4700 Danmark
+ Google Maps